Senest viser hollandske undersøgelser, at modulvogntog nemt kan indpasses i trafikken og således sikre både energibesparelser og færre lastbiler på vejene.

Således venter hollænderne, at modulvogntogene vil blive benyttet i stort omfang, hvis forsøget gøres permanent. Foreløbig er det lige blevet forlænget med et år. Mellem 6.000-12.000 25,25 meter vogntog ventes at erstatte 8.000-16.000 almindelige vogntog. Derved slipper det overordnede hollandske vejnet for tusindvis af overflødige vogntog, fordi to modulvogntog kører med samme mængde gods som tre almindelige vogntog. Og i det samlede trængselsbillede betyder indførelsen af modulvogntog ikke ret meget, fordi trængslen især kommer fra de mange personbiler. Den samlede trængsel for al vejtrafik kan reduceres med 0,7-1,4 procent.

- Resultaterne af det hollandske forsøg er meget interessante og positive, og vi håber, at de danske trafikpolitikere nu vil studere rapporten og beslutte sig for det danske storskalaforsøg med start til næste år, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

- Vi har ikke mindst noteret os, at modulvogntogene har kørt helt uproblematisk på tilkørselsvejene i op til 20 kilometers afstand fra motorvejsnettet. Det bør åbne for, at også det danske forsøg åbner for kørsel uden for motorvejsnettet på strategiske strækninger til Kalundborg, Herning og f.eks. Hanstholm, siger Erik Østergaard.

Modulvogntog er jo et nyere begreb, men selve vogntogskombinationerne faktisk af ældre dato. F.eks. kørte der helt tilbage i 50erne lange vogntogskombinationer i Tyskland - ofte bestående af en traditionel forvogn, der havde fået tilkoblet to påhængsvogne efter hinanden. Dengang var der dog store tekniske problemer, fordi man manglede motorkræfter og bremsesystemerne var dårlige.

Specielt inden for de sidste ti år er der sket virkelig meget i udviklingen af lastvognen. Motorerne er vokset fra omkring 250 hk i begyndelsen af 70erne til 660 hk i dag i de allerstærkeste ? og nok så vigtigt: Motorernes moment er vokset stærkt. Der er virkelig trækkraft i de nye motorer.

Og bremser og elsystemer er fulgt med samtidig med, at der er sket en vældig teknisk udvikling for påhængskøretøjerne.

Men vogntogenes størrelse har stået stille i Danmark siden slutningen af 70erne.

I 1977 blev akseltrykket hævet fra otte til ti ton, og den højeste vogntogsvægt steg fra 32 til 44 ton. Et par år efter blev vogntogsvægten atter hævet, bl.a. på grund af pres fra ikke mindst fra store transportforbrugere som olieselskaber og DLG.

Imens så vognmænd, der kørte på Sverige, hvordan udviklingen forløb derovre. Man gik fra 52 ton vogntogsvægt til 56 og videre til 60 ton, mens totallængden i mange år har været 24 meter. Man har dog for år tilbage, da Volvo fik lanceret begrebet modulvogntog tilladt en totallængde på 25,25 meter, når der er tale om modulvogntog.

I modsætning til et svensk 24 meter vogntog, har et modulvogntog mindst tre moduler. Ofte en forvogn plus en dolly og en standardtrailer. Et normalt svensk hængervogntog på 24 meter, er som udtrykket siger det som regel en forvogn med en tilkoblet lang påhængsvogn, typisk er 12 meter lang plus trækstang. Selv om modulvogntogene også kommer til Sverige, uddør 24 meter vogntogene ikke ?de anvendes overalt ved tømmertransporter, og da der ikke er noget specielt vejnet for vogntog over 18,75 meters totallængde, vil de selvfølgelig være en fast bestanddel i det fremtidige svenske transportmønster.

Nogle få danske vognmænd, med mange transporter på Sverige har benyttet modulvogntogsløsninger siden midten af 70erne. Der er således ikke noget nyt i at der kører modulvogntog til og fra borde i færgehavnene Frederikshavn, Grenaa, Helsingør og i gamle dage også i Tuborg Havn.

Dengang som nu kræver modulvogntogene ikke nogen ekstra plads ud over længden, så ingen har vel bemærket dem. I Grenaa kørte chaufføren på et modulvogntog da ofte fra vognmandens adresse på Energivej og ud til færgehavnen med sit dengang 23 meter lange vogntog, uden der var problemer med at dreje omkring hjørner og passere lysreguleringer.

Men nu har man også i Holland konstateret, at modulvogntogene ikke kræver særlig meget plads.

De nye vogntogskombinationer har fået mange navne undervejs, men det er forfejlet at kalde dem ?lange lastvogne?, for der er tale om lastvogne med de helt sædvanlige længder, der i stedet har tilkoblet et modul, som yderligere har tilkoblet et modul. Og udtryk som mega-lastvogne og gigant-lastvogne virker mere skræmmende end beskrivende. Og ordet monster-lastvogne er ikke blevet brugt en enkelt gang. Det var FDMs blad.

I Tyskland er man nu begyndt at kalde modulvogntog for Euro Combi

Modulsystemet er udviklet af af Volvo Trucks og Volvo Logistics, og Volvo ser et betydeligt potentiale for modulsystemet

- Vi føler, at det repræsenterer en sikker måde at forøge effektiviteten for hele den europæiske vejtransport og en forbedring af miljøet, siger Lennart Pilskog, ansvarlig for Public Affairs i Volvo Trucks.

-----