Klar til Logistikkonferencen 2006
Logistik som værktøj til forbedring af fremtidens konkurrenceevne. Det er et af emnerne på TØFs logistikkonference i Kolding den 1. og 2. november.
Det handler om konkurrenceevne, partnerskaber, logistik med arbejdsdeling i værdikæden - både nationalt og internationalt. Og i den sammenhæng er ord som partnering, contracting og outsourcing blandt de mest anvendte i beslutningsprocesserne for fremtiden.
Men hvordan kvalificeres beslutningerne bedst muligt, hvilken â€firma-politik†skal vælges for fremtiden, hvad er kernekompetencen, hvordan kan vi også i fremtiden fastholde og skaffe kompetente medarbejdere, og hvordan finder man de rette partnere - og sikrer kvaliteten.
Spørgsmålene er mange, men konferencen forsøger at samle og kombinere idéer til de forskellige metoder, som med fordel kan anvendes i processen.
TØF-konferencen finder sted fra den 1. november kl. 14 til torsdag den 2.november kl. 13.30 på Hotel Koldingfjord i Kolding.
-----