23948sdkhjf

Finsk Sisu

SISU lancerer både VOLVO/Renault motorer og CAT-motorer med nye miljønormer

SISU lancerer både VOLVO/Renault motorer og CAT-motorer med nye miljønormer



Den finske lastvognsproducent SISU, der tidligere anvendte Roll-Royce, Cummins-motorer og senest både motorer fra Renault og Caterpillar, vil i fremtiden enten kunne leveres med motorer fra Volvo Powertrain udstyret med SCR-katalysator eller fra Caterpillar, hvor den nye Acertserie hverken er udstyret med EGR (udstødningstilbageførsel) eller SCR (katalysator, der kræver anvendelse af AdBlue).

Efter den første oktober i år vil Renault DXi 13 motoren i en EURO4 eller EURO5 udførelse nemlig også være at finde i SISUs produktprogram. Denne motor, der kommer fra Volvo Powertrain, anvendes allerede i Renault Magnum og leveres i to effekttrin på henholdsvis 460 eller 500 hk. I de større SISU-lastvogne tilbyder man Cats Acert-motorserie C15 på 15 liter slagvolumen i EURO 4 og 5 med henholdsvis 520, 550 eller 630 hk.

Hos SISU udtaler kommunikationschef Hannu Kousmanen til www.e-nyt.com, at SISUs filosofi er at tilbyde begge teknologier til kunderne.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063