40 år i dag
Den kendte transport- og Aabenraa-skikkelse, Henrik Meldgaard, fylder i dag 40 år
Henrik Meldgaard, der er direktør i Meldgaard-Gruppen betegnes som et stort aktiv både for virksomheden og for Aabenraa og omegn. Han gør sig bemærket både fagligt og personligt som direktør, bestyrelsesmedlem og erhvervsmand samt inden for duesport og bordtennis. Han beskrives samtidig som en virkelig god kollega, der tager tingene med et smil.
Den 1. januar 2005 afsluttede Meldgaard-Gruppen et længerevarende generationsskifte, som betød, at virksomheden i dag ejes og drives af anden generation, som består af Henrik, Lasse og Line Meldgaard.
Der er reception i dag fra kl. 14-17 på Askelund 10 i Aabenraa for forretningsforbindelse, venner og familie.
-----