Modulvogntog i Øst
Betydelig interesse for længere vogntogskombinationer i Europa
Måske kommer nogle af EU's øst-medlemmer også med på European Modular System
Volvo Trucks afholdt i går sammen med de svenske vejmyndigheder og det hollandske transportministerium et seminar i den polske hovedstad Warszawa om modulvogntog, der på europæisk plan også kaldes the European Modular System, forkortet EMS.
Konceptet kan føre til en mere sikker trafikafvikling, et bedre trafikmiljø samt mindre belastning på Europas veje. Det modulare system er udviklet af Volvo Trucks og Volvo Logistics, og har været i anvendelse i Sverige og Finland siden de to lande blev medlem af EU.
I Holland har man kørt test af systemet igennem to år, og i november vil der komme en konklusion på det forsøg. Resultaterne af testen har været meget positive under al mulig respekt for både miljø og trafiksikkerhed, udtaler Chris Kamphraath, der er test project manager i det hollandske Transportministerium.
Forsøgene med de modulare vogntogskombinationer på 25,25 meter er også på vej i Danmark, og i tre delstater i Tyskland køres der allerede. Debatten om modulvogntog pågår i øjeblikket i mange europæiske lande.
- Vi ser et betydeligt potentiale i det modulare system, fordi vi føler det repræsenterer en mere sikker vej mod en effektivisering af hele Europas vejtransport og en forbedring af miljøet, udtaler Lennart Pilskog, der er head of public affairs ved Volvo Trucks.
-----