23948sdkhjf

Transport-organisationerne atter hver sin vej

Selv om vi i nogle måneder havde vidst, at ITD ønskede at indtræde i HTS-A, kom alt det, som ITD havde sat i scene, som lidt af en overraskelse, siger formanden for DTL, Anker M. Jensen.

Han finder ITDs udmeldelse trist og beklager meget, at det er kommet så vidt, men han har dog ikke opgivet håbet om, at den udløsende faktor for hele problemet ? den sammenbrudte fusion mellem HTS-I og HTS-A ? kan ende med en løsning.

- Men vi vidste godt, at ITD ønskede, at vi skulle gå med i HTS-A, da vi traf beslutningen om at vælge HTS-I.

- Vores klare holdning var, at det ikke var her, vi ville opnå, det vi har mest brug for ? den størst mulige indflydelse. Her mener vi, at HTS-I er det rigtige valg.

- Nu er der en proces i gang omkring fusionen mellem Dansk Handel & Service og HTS-I, og meget tyder på, at den vil lykkes. Både jeg og næstformand Jørgen Egeskov sidder i HTS-I-bestyrelsen, og vi tror på, at fusionen går i orden.

- Man skal lægge mærke til, at transportekspertisen ligger hos DTL, men vi vil gerne have den hjælp, vi kan få ved at være med i en større organisation med et stort apparat.

Den største ulyksalighed i den forbindelse er jo at fusionen mellem HTS-A og HTS-I gik i vasken. Det er jo helt unaturligt, at vi ikke blot har én stor organisation på service-området.

- Og vi er blevet lovet, at HTS-A vil blive inviteret til nye forhandlinger i oktober ? så om ikke nu, så inden for nogle få år, er det er vores håb, at der sker en samling. Det er da det eneste fornuftige, siger han.


Personfnidder

- Tager jeg min kasket som virksomhedsejer på, så er det da noget møg, hvis de organisationer, jeg er medlem af ind imellem bekriger hinanden. Brug hellere kræfterne på at skabe resultater for min virksomhed. Det var magtkampe og personfniddder, der ødelagde det første fusions-forsøg. Den slags burde ikke forekomme i en moderne verden.

Anker M. Jensen ser ikke ITDs udmeldelse direkte som en svækkelse af DTL

- Nu skal der først være en generalforsamling, og ITD består af mange medlemmer. De kan frit vælge at blive i DTL, selv om ITD går i HTS-A. Og spørgsmålet er, hvor mange der vil vælge at forlade DTL. Jeg tror ikke på, at mange vil gøre det. For hvorfor skulle de det.

- Hvor finder man de mennesker, som har godstransport som speciale? De er i DTL - hverken i HTS-I eller HTS-A, og derfor vil det være naivt at tro at ITD-medlemerne vil udmelde sig i stort tal.

Om arbejdsgiver-funktionen siger Anker M. Jensen:

- Vi vil jo ikke savne noget, for vi har ikke den funktion. Den har hele tiden ligget i ATL og det fortsætter. DTL har intet med overenskomsten at gøre, og hvis fusionen mellem HTS-I og Dansk Handel & Service lykkes, vil der komme en arbejdsgiverforening dér, og til den tid skal der være en overenskomst for A?et og for I?et, og så må medlemmerne vælge, hvad de ønsker. Men det er ikke aktuelt nu, hvor vi er mest interesseret i, hvor vi bedst får varetaget vores interesser.


Vælger HTS-A

Også ITD-formand Mogens Therkelsen beklager, at det ikke lykkedes at nå til enighed med DTL, om hvilken vej man skulle gå.

- Allerede da det beklagelige brud mellem HTS-I og HTS-A var en realitet, meldte vi fra ITDs side ud, at vi klart foretrak, at branchen blev samlet i HTS-A, som jo både rummede hele arbejdsgiver-siden og fra start var parat til også at gå ind på det merkantile område.

Ved at samle os i HTS-A ville vi kunne opnå en betydelig styrke både arbejdsgivermæssigt og merkantilt.

- Og det så jo længe ud til, at HTS-A ville blive valgt, indtil DTL så - lidt overraskende for mange -meldte ud, at man foretrækker HTS-I. Det skete selv om DTL godt vidste, at ITD gik ind for HTS-A.

Mogens Therkelsen erkender, at det havde været bedst for erhvervet at undgå en splittelse og udmeldelse af DTL:

- Det har været en svær beslutning, men vi følte virkelig, at det var rigtigst at satse på HTS-A-vejen, netop fordi arbejdsgiverdelen spiller så stor en rolle. ATL har jo stor erfaring, og vi har forhandlet os frem til nogle vigtige poster i HT-A?s udvalg og råd. For os er det ingen tvivl om, at transporterhvervet styrkes bedst via AHTS.

- Det er afgørende for os at få større synlighed og større gennemslagskraft politisk, og det kan vi få nu, siger han.

Mogens Therkelsen mener ikke, at bruddet fører til hverken bitterhed eller fjendskab.

- Når stormen har lagt sig, så håber jeg, at vi både af hensyn til branchen og til medlemmerne kan være så afklarede, at vi siger: Godt, nu får vi en anden platform at arbejde ud fra. Så må vi få det bedste ud af det til gavn for alle parter, siger han.

Baggrunden for det dramatiske forløb er meldingerne fra onsdag den 20. september. ITD meddelte, at man vil melde sig ud af DTL, som på sin side fastholder sin organisationstilknytning til HTS-I. Samtidig vil ITD melde sig ind i HTS-A erhverv

- ITD?s bestyrelse har besluttet at indkalde medlemmerne til en ekstraordinær generalforsamling lørdag, den 7. oktober 2006 i Padborg. Bestyrelsen vil på mødet forelægge generalforsamlingen følgende to beslutningsforslag: ITD indmeldes i HTS-A Erhverv pr. 1. juli 2007 og ITD udmeldes af DTL pr. 30. juni 2007, lød det fra ITD, som fortsatte:

ITD har i forbindelse med denne beslutning lagt vægt på, at langt hovedparten af ITD?s medlemmer allerede i dag via arbejdsgiverforeningen ATL (Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik) er tilsluttet HTS-A. Derved bliver erhvervets politiske og arbejdsmæssige interesser fremover varetaget samlet af HTS-A.


DTL

DTL har derimod valgt at fortsætte i HTS-I:

- DTL meldte sig i 2004 ind i brancheorganisationen HTS-I for at styrke transporterhvervets erhvervspolitiske slagkraft. Da transporterhvervets arbejdsgiverdel, ATL, allerede via arbejdsgiverorganisationen HTS-A var en del af HTS-konstruktionen, var det nærliggende, at transporterhvervet blev samlet under HTS med visionen om yderligere integration af organisationerne, lyder det fra DTL.

- Der manglede simpelthen den rette indstilling og positive vilje til at spille sammen. Det har ikke gavnet medlemmernes interesser, siger Anker M. Jensen, formand for DTL.

- I bund og grund ønsker vi - som det hele tiden har været planen - en samling af serviceerhvervene, herunder transportsektoren, i én stærk og slagkraftig organisation. Efter sammenbruddet i fusionsforhandlingerne i januar mellem HTS-I og HTS-A har DTL vurderet sin fortsatte organisatoriske tilknytning for at sikre transportbranchen og DTL?s medlemmer den bedst mulige erhvervspolitiske indflydelse og medlemsservice. HTS-I er i dag den næststørste erhvervsorganisation i Danmark, og det er DTL?s vurdering, at der med den planlagte fusion mellem HTS-I og Dansk Handel & Service bliver skabt en meget stærk spiller, der på sigt vil være i stand til at samle hele servicesektoren både erhvervspolitisk og arbejdsgivermæssigt, siger Anker M. Jensen.

ITD

ITD vurderer, at transportområdet får en central placering i HTS-A Erhverv. ITD får direkte repræsentation og indflydelse, og medlemmerne og ITD kommer dermed endnu tættere på de politiske beslutningstagere. Ligeledes vil ITD?s medlemmer, der i dag tillige er forpligtet til et DTL-medlemskab, fremover frit kunne til- og fravælge medlemskabet af andre organisationer, herunder DTL, hvilket er i tråd med den såkaldte eksklusivdom, afsagt af Den Europæiske Menneskeretsdomstol. Da det er ITD som forening, der tilsluttes HTS-A Erhverv, påvirker det nye medlemskab ikke direkte det enkelte medlem.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078