23948sdkhjf

Større vindmøller - større transportmateriel

Vindmøllerne bliver konstant større - en udvikling der kræver nyt og større transportmateriel - Tårnophængningsmateriel til Torben Rafn

Vindmøllerne bliver konstant større - en udvikling der kræver nyt og større transportmateriel - Tårnophængningsmateriel til Torben Rafn



Vindmøllerne bliver større og større, og samtidig foregår transporterne over store afstande, da der praktisk taget ikke længere opstilles nye vindmøller i Danmark.

Hos en af de store transportører af vindmøller, Torben Rafn & Co. A/S i Sommersted har man netop fået leveret det første nye tårnophængsmateriel, hvormed man direkte kan transportere en tårnsektion på 100 ton.

- Hvis der sættes forstærkning på tårnophænget kan vægten forøges op mod 120 ton udtaler direktør Torben Rafn til Trans Inform.

Samtidig er det nye ophængsmateriel, der er leveret af Goldhofer, udstyret med mere arbejdsvenlige og flytbare platforme, hvorfra mandskabet lettere kan adskille systemet, når man kommer frem til aflæssestedet.

De nye platforme giver mulighed for bedre og sikre arbejdsstillinger for de pågældende medarbejdere.

Enorm fleksibiltet

Som noget nyt har Torben Rafn & Co. A/S fået indrettet deres nyeste integral-dolly, som er indskudt mellem blokvognstrækkeren og den forreste del af tårnophænget, sådan, at der kan sættes en ekstra aksel på bagenden af dollyen.

Den store fidus består i, at den løse aksel er af samme type som virksomheden i Sommersted anvender på tre og fireakslede trækkere, når de skal udstyres med en ekstra aksel. Det giver en enorm fleksibilitet i afviklingen af de tunge transporter.

Torben Rafn & Co. A/S har flere af de nye tårnophængssystemer i ordre og samtidig har man fem nye fireakslede blokvognstrækkere af Volvos kraftigste lastvognsmodel FH16 med 660 hk motorer i ordre.

Etablerer sig i Tyskland

For at have yderligere et ben at stå på etablerer Torben Rafn & Co. A/S sig nu også i Tyskland. Virksomheden har i forvejen etableret afdelinger i henholdsvis København og den polske by Zielona Gora.

- Men hvis udviklingen i Danmark fortsætter, så det bliver svære endnu at skaffe chauffører til at køre med dansk registrerede lastvogne, så vil vi have yderligere et ben at stå på, og derfor er vi netop nu i gang med at etablere en afdeling i Flensborg. Vi har oprettet et ny GmbH og lejet et kontor, hvor der er plads til tre medarbejdere, siger direktør Torben Rafn til Trans Inform.

Han siger videre, at man skal huske på, at det ikke er chauffør-lønnen, der er skyld i den store medarbejderflugt fra erhvervet.

- Jeg kender mange chauffører, der er glade for deres arbejde. Men de tør simpelthen ikke at udføre det mere på grund af de kæmpesanktioner, det kan udløse selv for ganske små og latterlige bagateller. Mister en chauffør sit kørekort, når han kører med en lastvogn, er han også frataget muligheden for at køre til et andet arbejde i sin personvogn.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063