Scania-brand var uheld
Niels Jensen Maskintransport er overbevist om, at en brand i en næsten ny Scania R500 var et uheld på â€en sort fredag†og erklærer sig nu tryg ved modellen
Den 17. marts selvantændte en næsten ny Scania R500 hos Niels Jensen Maskintransport i Ormslev. Bilen udbrændte, og da andre Scania’er efterfølgende var brændt, følte firmaet sig utryg og fik foranlediget en nærmere undersøgelse.
- Det viser sig, at vores R500 er den – indtil nu – eneste R-model, der er brændt på denne måde. De andre brande har alle været i 4-serie biler, hvor nogle har fået en brandårsag klarlagt, udtaler Niels Jensen Maskintransport A/S og tilføjer:
- Vi er derfor nu overbevist om, at vi bare var uheldige og havde en â€sort†fredag, og at vores R500 er en enlig svare.
- Enhver indikation af utilfredshed fra vores side med Scanias R-serie i den forgangne tid må tilskrives dårlig information om årsagen til de forskellige brande. Scania burde nok have informeret os bedre om disse årsager, lyder det fra Niels Jensen Transport, som nu er så tryg ved modellen, at firmaet denne tid er ved at få levere tre nye R500.
-----