Tror på vækst i Tyskland
Bent Lagoni har konstant fingeren på pulsen - Og det skal jeg også have, for vi er en mindre butik og skal ikke bide skeer med de store.- Vi kan heller ikke få markedet til at indrette sig efter os, og derfor skal vi hele tiden være på forkant med udviklingen og vide, i hvilken retning strømpilene går. Så vi kan tilbyde kunderne de transportprodukter, de efterspørger, næsten inden de selv ved det.
I dag er markedet præget af hurtige beslutninger. Og krav om hurtige transporter. Til bestemte tider og uden ventetid.
? Ingen har i dag tid til at vente på, at varen bliver produceret, siger Bent Lagoni. ? Derfor er lagerholdning, plukning og distribution en integreret del af det totalprodukt, vi i dag tilbyder vore kunder i Danmark og udlandet.
Marker Logistik A/S købte i 2002 Translogistik i Kliplev. Med i købet fik man 4.000 kvadratmeter koldlager og 350 kvadratmeter kontorfaciliteter. ? Det var især transport- og lageraktiviteterne inden for emballager, pap og papir, der var interessant for os, siger Bent Lagoni. ? Men det var også blevet nødvendigt for os at flytte fra Padborg-adressen, der efterhånden var blevet for småt.
- Lagerholdning er i dag en meget vigtig del af transportforløbet. Det er et must, hvis du vil betjene dine kunder på en troværdig måde. Vi fører lager for en lang række udenlandske kunder fra Holland, Tyskland, Belgien og Norge. De har etableret en slags stødlager hos os i Kliplev, og herfra betjener vi deres kunder direkte med kort eller nærmest ingen ventetid. Vi har for eksempel oversøiske fliser, der ankommer i containere, - de står på vores lager klar til forsendelse direkte ud til kunderne.
- Marker Logistik distribuerer også andre byggematerialer som tagsten, trævarer og andet industrigods. Det er historisk betinget, at vi har satset på lige netop de områder. Vi kører stadigvæk meget bulk, det vil sige korn, foderstoffer, frø og andet. Det nye er emballage- og papirdelen, der kom til i 2002
Central beliggenhedMarker Logistik A/S ligger lige op til Motorvej E-45. Det betyder, at spildtiden er reduceret maksimalt. ? Der er 10 km mellem Kliplev og Padborg, så vi er hurtigt inde på motorvejssystemerne til Tyskland og Sydeuropa, fortsætter Bent Lagoni. ? Vi ligger meget centralt, hvilket også er vigtigt. Vi har ingen egne trækkere, kun et sted mellem 50 og 60 trailere og omkring 50 vognmænd kørende for os på fast kontrakt. Nogle af dem faktisk i mere end 20 år.
- Vi vil gerne være fair overfor vognmændene, så de holder fast. Vi har valgt at følge med udviklingen, og alene omkostningsstigningerne berettiger, at priserne for kørselen stiger. Og det er vognmændene godt tilfreds med, for vi har ikke haft den store udskiftning igennem tiden ? og den stigende vækst gør, at vi til stadighed er på udkig efter flere kontraktkørselsvognmænd.
- Flaskehalsene kan også godt mærkes her hos os, indrømmer Bent Lagoni. ? Især distributionen i Danmark og Skandinavien er hårdt ramt. Men heller ikke Tysklandstrafikkerne går ram forbi. Her drejer det sig i hovedsageligt om de nordgående transporter, der i antal er langt hyppigere end de sydgående.
- Jeg synes, vi fortsat kan mærke ubalance imellem nord- og sydgående transporter mellem Danmark og Tyskland. Tyskland køber for lidt hos os ? de er verdensmestre i at sælge til andre lande ? også til Danmark ? men det nationale forbrug i Tyskland ligger stadig underdrejet. Det er for lavt, - selvom det er steget en smule. Skævheden fremgår også af den tyske handelsbalance. Og selv en ubetydelig stigning på et par procent på det indenlandske forbrug ville med en befolkning på 82 millioner gøre en stor forskel, påpeger Lagoni. ? Og jeg forventer, at væksten er godt på vej.
- Selvom der er lidt skepsis i den tyske befolkning, blandt andet på grund af momsforhøjelsen - så mener jeg - og mange af mine kolleger med mig - at det går lidt bedre. Vi mærkede det som en mindre vending allerede i marts/april måned i år. Siden da er markedet ? og stemningen ? blevet lidt mere positiv.
- Måske har Angela Merkel gjort en forskel, for man må sige, det er lykkedes hende at sælge sig selv godt i udlandet. Måske var det verdensmesterskabet i fodbold, der var gnisten, der satte gang i det hele. Men i hvert fald er der en mindre vending i udvikling, - en forsigtig optimisme og mere fart på. Det er jo egentlig mærkeligt, at det største land i Europa ligger økonomisk underdrejet i så lang en periode ? for det har faktisk varet siden 1995 og murens fald med den deraf følgende voldsomme nedtur. Men nu ser det endelig ud til, at der er lys forude, siger Lagoni. ? Vi har jo kontakt til en bred vifte af erhverv, både byggeindustrien, produktion og meget andet, så vi er nogle af dem, der ser ændringerne først.
Special-nicheNetop tiltroen til væksten i Tyskland har medført, at Marker Logistik har udviklet et nyt produkt. Specielt designet til at efterkomme markedets voksende krav til hurtige og fleksible enkeltpalle-leverancer direkte til kunderne.
- Ofte ønsker kunderne levering af et produkt fra den ene time til den anden. Direkte ud til kunden. Det stiller specielle krav til transportøren, - og ikke mindst til lastbilen, der skal udføre transporten. Den må ikke være for stor og omkostningstung. Det er et must, at køre- og hviletiden skal passe sammen, og det er lettere med en lille lastbil, der heller ikke udløser Maut på de tyske motorveje. Til at udføre disse time-til-time leverancer har vi for to måneder siden investeret i en lastbil med løftebagsmæk. Den vejer under 12 ton og har en lastekapacitet på 5 ton/17 paller. Med den regner vi med at køre distributionskørsel i Nordtyskland ? måske også for den del af vore kolleger, der har kundesegmentet men måske ikke lige lastbilen til at udføre transporterne. Det bliver et interessant supplement til de bestående aktiviteter, siger Lagoni, - forsigtigt optimistisk.
Opgradering af itMarker Logistik A/S har 15 medarbejdere. ? Jeg har i dag nogle dygtige medarbejdere, der bakker op om virksomheder. De er fleksible og servicemindede og selv i stand til at træffe de nødvendige beslutninger. Hvilket er meget vigtigt, for så undgår vi spildtid.
- Vi skal helst ikke være så meget større, hvis det står til mig. Men hvis vi samtidig skal vokse, kræver det, at it systemerne er fuldt integrerede, så vi ikke bruger mere tid end højst nødvendigt ved skrivebordet. Derfor har vi opgraderet it-systemerne, så de bedre kan klare dagens opgaver. Det er især lagerstyring, der er blevet bedre. Der er indlagt mulighed for Track ?n Trace af pallerne, ligesom vi har implementeret et nyt pallesystem og ansat en specialist til at køre det.
- Dernæst har alle medarbejdere ? inklusive mig selv ? være en tur på skolebænken for at lære at bruge systemerne. Det har været meget lærerigt, fordi det foregik i arbejdstiden og var tilpasset vor virksomhed. Selv er jeg for eksempel avanceret fra ikke god til lidt bedre!
Men medarbejderne, de er blevet dygtige, - og det er det vigtigste.
Det går hurtigt
- På sigt går trenden nok i retning af endnu større hastigheder end i dag, fortsætter Lagoni. Strømpilene er ikke entydige, men kunderne kræver hurtigere og hurtigere respons fra deres samarbejdspartnere. Vi skal til at vænne os til at rykke ud på ekstremt kort tid med ekstrem kort varsel. Vi ser, at konsolideringen mod større og større enheder er i fuld gang. En del transportvirksomheder fusionerer for at få dækning langt ud i hjørnerne, og der er vel valget mellem at slå sig sammen eller nøjes med at være underleverandør, - og vi må være realistiske og kende vores plads i markedet.
- Jeg har aldrig fortrudt købet af Translogistik i 2002, og vi er nødt til at slå til, hvis der pludselig viser sig en mulighed. Det kunne selvfølgelig også være, at vi blev opkøbt af en af de lidt større. Det kan jo være, der er nogen der pønser på det, selvom det kun er op til mig selv, om det bliver til noget. Men det ligger ikke lige for, for jeg er da for ung til at gå på pension allerede. Jeg går på arbejde hver dag og har det sjovt ? og skulle jeg få brug for lidt afkobling, står racercyklen lige inde i arkivet. Så svinger jeg mig op på den, kører en time ud i naturen ? og får lidt perspektiv på tingene.
-----