23948sdkhjf

Høje akseltryk bedre end lave akseltryk

De danske containertransportører, som udfører transporter af containere mellem Danmark og Hamburg oplever for tiden hvor mærkeligt og forskelligt vægtbestemmelserne administreres i Danmark og Tyskland, der begge er gode medlemmer af EU.

I Danmark er et typisk containervogntog en treakslet trækker tilkoblet en treakslet trailer, der i Danmark må køre med 48 ton totalvægt.

I Tyskland må det tilsvarende køretøj køre med en totalvægt på 44 ton, hvis transporten vel at mærke ikke overstiger 150 km, og der er tale om en transport af containere.

For tiden ser det ud som om, der er gået sport i for det tyske politi, at notere danske containervogntog på vej til Hamburg, med f.eks. 43,5 ton vogntogsvægt.

Vejvenlig belastning

Den slags vogntog har et akseltryk, der bortset fra drivakslen ofte ligger omkring 6 ton, altså en yderst vejvenlig belastning.

Diskussionen går på om afstanden er for stor, altså om transporten i virkeligheden er mere end 150 km.

Går det så helt galt, må den danske vognmand koble fra og i stedet anmode at få en tysk sættevognstrækker til at rulle videre. Og i Tyskland er det sådan, at trækkeren - ligesom i Danmark - gerne må køre med 18 ton totalvægt, mens den treakslede trailer i Tyskland må køre med en trippelbogiebelastning på 27 ton ? altså i alt 45 ton.

Logikken

Et af kravene for at det kan lade sig gøre er, at en af akslerne sidder med en lidt større afstand end den sædvanlige kendte afstand. Et sådan vogntog må altså godt køre med 45 ton vogntogsvægt på fem aksler ? altså en noget mere vejuvenlig akseltryksbelastning.

Det er svært at se logikken, men lige nu er det virkelighed for de danske containertransportører, der jo ikke kan få lov til at køre i Danmark med det tyske 45 ton vogntog.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063