Som transportcenter begyndte området for alvor at vokse, da grænsen mellem Danmark og Tyskland kom til at ligge her efter grænsedragningen i 1920. I første omgang skete udviklingen omkring jernbanestationen, fødevarer til det tyske marked blev konsolideret i Padborg og omlæsset til jernbanevogne.

Allerede inden 2. Verdenskrig var der ved at komme gang i eksporten med lastbil. Da motorvejen ved Frøslev blev åbnet i starten af 80?erne voksede et nye stort transportcenter op i forbindelse med tilslutningsvejene hertil. Virksomhederne fik i fællesskab etableret et dansk-/tysk toldområde inden for centret. Toldcentret blev etableret i et fremsynet samarbejde mellem offentlige myndigheder og de private virksomheder i byen. Et samarbejde som kun kan fremstå som forbillede på, hvordan fremtidens udfordringer bedst kan løses. Frem til 1.1.1993, hvor Danmark blev del af det indre marked, skulle alle lastbiler til og fra Tyskland forbi dette område.

I dag udgør Padborg en af de største koncentrationer af godstransport og service rettet mod transport i Danmark. I alt ca. 50 forskellige transportvirksomheder beskæftiger mere end 2000 medarbejdere. Hertil kommer en betydelig aktivitet inden for service- og handel relateret til transporterhvervet i byen. Samlet er der knap 200 virksomheder i centret med relation til transportaktiviteterne i byen.

Institut for Transportstudier gennemførte i 2003 en analyse af Padborg som transport og logistikcenter. Analysen pegede på, at der er en række særkender ved Padborg som transport og logistikcenter:

En væsentlig del af de beskæftigede arbejder i mellemstore virksomheder, fra 30 til 200 ansatte.

Padborg har en væsentlig dominans, når det gælder international transport med ferske og frosne fødevarer

Mange virksomheder har lager i forbindelse med deres virksomhed. De tilbyder toldoplag og international fortoldning og spedition.

Denne profil gør Padborg til et unikt transportcenter i Danmark.

De mange mellemstore virksomheder er et vigtigt kendetegn ved Padborg Transportcenter. Det skaber en særlig dynamik i byen, fordi der vil ofte være virksomhedsledere, der tager nye initiativer. Den særlige virksomhedsstruktur i byen med mange virksomheder inden for samme fagområde og med samspillet mellem transportvirksomhederne og de relaterede service- og handelsvirksomheder er med til at understøtte dette.

Ole Skovlund beskriver det på følgende måde: ?Markedet for godstransport er i stadig udvikling og forandring, nye handelsveje og nye rammebetingelser skaber stadig ændrede forudsætninger for transportvirksomhedernes aktiviteter. Tidligere kunne en grænse, som den vi har her, være en central forudsætning for transportcentrets udvikling. Sådan er det ikke længere, i dag er det virksomhedernes udviklingsdynamik, som skaber vækst og forudsætningerne for den fortsatte udvikling. Da EU's indre marked blev gennemført 1.1.1993 var der mange, som spåede at Padborg havde fremtiden bag sig. Sådan blev det ikke, i dag er Padborg i fortsat vækst som transport- og serviceområde.

De mange innovative virksomheder i centret er den bedste forudsætning for fortsat udvikling.

Dynamikken i Padborg som transportcenter understreges af, at Bov Kommune, hvor Padborg Transportcenter ligger, i år 2002 blev nr. 1 i Deloittes årlige vurdering af vækstmiljøet i de danske kommuner. I 2001 og 2004 var Bov Kommune også på top 20 listen i undersøgelsen.

Den særlige dynamik i transportcentret er således en vigtig vækstforudsætning, men det er også en stor udfordring at håndtere udviklingen. Virksomhederne udvikler sig gennem knopskydning og innovation, det er ikke resultatet af en samlet planlagt proces. Udfordringen er derfor at udvikle samspillet mellem de fysiske rammer i området og den vækst, der sker i den enkelte virksomhed.

Her spiller Powering Europe en vigtig rolle for den fremtidige udvikling af Padborg.

I Powering Europe opstiller en international arkitektgruppe deres vision for udviklingen af Padborg frem til 2030. Det er arkitektgruppen, som har sat rammerne for projektet. De har valgt at fokusere på den fremtidige energiforsyning som tema. Vi har fra Padborg valgt at spille med, fortæller Ole Skovlund.

For os er det et vigtigt karakteristika i samarbejdet mellem arkitektgruppen Worldlab og virksomhederne i byen. Padborg ses udefra og med nye briller, der skabes nogle nye billeder af hvordan vi i dag fungerer og hvor vi måske er på vej hen.

Set fra Padborg er der en række vigtige budskaber i visionen for 2030.

Først og fremmest er projektet en illustration af, at uden visioner har vi ingen fremtid. Vi er nødt til at tænke de mange virksomheders selvstændige tiltag ind i en samlet ramme. Den skal ikke begrænse kreativiteten og innovationen i virksomhederne, men det er en fælles opgave at sikre, at rammebetingelserne fortsat er de bedste.

Der er i Padborg eksempler på, at her var vi ikke tilstrækkeligt fremsynede, da vi lagde de fysiske rammer og da vi etablerede infrastrukturen. Det vil formentlig aldrig kunne undgås, Powering Europe provokerer os til at se Padborg i et udviklingsperspektiv, der rækker 25 år frem. Det er en sund proces.

Super Brigde illustrerer, at ?big is beatiful? også gælder for transport og logistik. Vi ser i dag en stigende koncentration inden for transporterhvervet. Det gælder også i høj grad udviklingen i Padborg. Gennem opkøb og fusioner er der i Padborg skabt en række større transportvirksomheder. De tegner sig for en stadig større del af den samlede aktivitet i byen. Der investeres betydelige midler i udbygning af virksomhedernes anlæg, det gælder f.eks. frysehuse, terminaler og lagerbygninger.

Der er ingen tvivl om, at for fremtidens transportvirksomhed bliver store, effektive anlæg et centralt middel til at fastholde konkurrenceevne. De store anlæg kan også være et vigtigt middel til at fremme sektorens energieffektivitet. Det er vigtigt, at vi i Padborg forholder os til denne udvikling, vi skal sikre os, at der i den fremtidige planlægning er plads til denne typer anlæg, og at der er en god synergi med centret i øvrigt.

Energiforsyningen spiller allerede i dag en vigtig rolle i Padborg. Centret er et af Nordeuropas største dieseltankningsanlæg. Padborg ligger på en vigtig transportkorridor, ud over tankning har centret et stort serviceudbud rettet mod lastbilerne, chaufførerne og godset. Det er naturligt, at vi i Padborg indtænker den fremtidige energiforsyning i vores planlægningsgrundlag, fortæller Ole Skovlund.

Der er ingen tvivl om, at viden og kompetence bliver stadig vigtigere for den enkelte virksomhed. Vi ser i dag, at virksomhederne bliver stadig mere opmærksomme på dette forhold. Et internationalt transportuniversitet i Padborg, ja måske. Den store koncentration af virksomheder og medarbejdere udgør et godt grundlag for nye undervisningstilbud, og for udvikling af samspillet mellem universitet og transportens univers. Der er i regionen Syddansk Universitet og Flensborg Fachhochshule. Begge har forsknings- og undervisningstilbud, som kunne være relevante for transporterhvervet. Padborg Transportcenter kunne være en god drejeskive for denne udvikling.

Jernbanen er en integreret del af transportaktiviteterne i Padborg 2030. Arkitektgruppen har i deres vision taget konsekvensen. Der er etableret nye faciliteter til håndtering af jernbanegodset i transportcentret. Det rangerområde, som blev etableret i 1920 skal omdanne til boligområde.

Projektet ?Powering Europe? har været en appelsin i turbanen fortæller Ole Skovlund. Her har vi fået et særdeles kvalificeret indspil til den fortsatte udvikling af Padborg som international drejeskive for godstransport og logistik.

Det er vigtigt, at dette grundlag udnyttes optimal. Næste skridt er, at vi vil inviterer alle virksomhedsleder i byen til sammen med deres medarbejdere at sættes fokus på Padborg på vej mod 2030.

Arkitektgruppens vision er et kanon godt grundlag herfor. Den en fremsynet, provokerende, visionær og begavet. På en konference her til efteråret skal vi drøfte, hvordan vi ser Padborg 2030, og hvilke tiltag er er nødvendige for at nå målene.

Planen er, at ved årsskiftet 2006/07 har vi ikke alene en vision, men vi har også en plan for, hvordan vi vil realisere denne, slutter Ole Skovlund.

-----