Lastbilen er jo meget eksponeret. Den er i den grad en del af folks hverdag. Det er lidt på samme måde, som folk har det med f.eks. DSB. Alle har en mening om virksomheden. Spørger man folk på gaden, hvad de synes om DSB, er der ingen, der siger ?det ved jeg ikke?, siger direktør Erik Østergaard, DTL.

- Noget tilsvarende gør sig gældende for lastbilerne. Også her har den almindelig dansker en holdning, dannet ud fra de erfaringer og oplevelser man har med lastbilen. Og holder man i en bilkø og ser et par lastbiler forude, er det jo nærliggende at sige, at det er nok deres skyld, at det hele ikke glider.

- Der er ingen der tænker, ?nåh, der kommer nok de friske varer, som jeg køber henne i supermarkedet?.

- Man kan spørge, om det er fair eller ikke fair, men vi må erkende, at sådan er det. Folk har en tendens til at opfatte lastbilen som et irritationsmoment på vejene. Og når så pressen oven i købet har historier om højresving, elefantoverhalinger, tisseflaske ud af vinduet eller andre af den slags enkeltsager, der dukker op, så er det jo med til at få folk til at generalisere, siger Erik Østergaard

- Ser vi omvendt på søfarten, så har den jo et utrolig flot image, som bl.a. er hægtet op på en fantastisk veldrevet og globalt positioneret virksomhed som A.P. Møller-Mærsk og andre store danske rederier. Men søfartens aktiviteter er ikke synlige for folk i almindelighed, ikke eksponeret for den almindelig borger på samme måde som landtransporten ? der desværre ikke eksponeres for den positive effekt.

- Men faktisk er transporterhvervet jo den service, som binder samfundet sammen, hvad enten det er varer til fabrikken, byggematerialer, foderstoffer, eksporten, importen, varedistributionen, energidistributionen, renovation, flyttevirksomhed og så videre. Det tænker folk bare ikke over til hverdag. Vi er jo blevet forvænte. Transportservice er en selvfølge, ligesom det er en selvfølge, at supermarkedets hylder er fyldt med varer hver dag.

- Selvfølgelig spiller transportvirksomhedernes adfærd også en rolle, når det gælder image. Tag f.eks. en virksomhed som DSV, der længe har været børsens darling for deres fantastisk flotte vækst og udvikling. Det er den positive historie på det erhvervsøkonomiske felt. Men branchens ageren på vejene, omfatter også uheldige enkelttilfælde, som får lov til at smitte for meget af på en samlet branche, påpeger han.

- For sandheden er jo, at langt hovedparten af det danske transporterhverv består af gode, velfungerende og dygtige virksomheder med dygtige, rutinerede chauffører.

- Men for folk er en lastbil en lastbil. De ser ikke på, om det er en tysk eller en dansk. Som brancheorganisation går vi aktivt ind og arbejder for en forbedring af trafiksikkerheden gennem de kampagner, vi kører i forhold til vore medlemmer.

- Så når der af og til opstår situationer på vejene, er de færreste opmærksomme på, om der er tale om en dansk eller en udenlandsk lastbil. Men det hele falder tilbage på det danske transporterhverv.

- Se f.eks. højresvingsulykker; ca. 20 procent af dem begås af udenlandske biler. Det er ingen undskyldning for de fejl, der begås, men en del af forklaringen.

Der er en række områder, hvor lastbilen har en påvirkning. Det gælder f.eks. miljøområdet, hvor man kræver partikelfiltre og stramninger af forskellige art. Javel, man kan hele tiden finde punkter, hvor der kan stilles krav til transportbranchen. Men vil man gerne have et samfund med en masse yderles, så må man også acceptere, at der altid vil være nogle gener.

- Vi oplever ofte, at problemer på vejene får politikerne til at kræve indgreb. Desværre falder den type problemer også tilbage på branchen, selv om vi ikke har noget med det at gøre. Sådan er vilkårene.

Vi kan kæmpe for at skabe forbedringer hos vore egne ? trafiksikkerhedsopfattelsen er klart blevet øget ? men så snart, der sker noget grimt på vejene, hvad enten det er nogen fra branchen eller ej, så er ét tv-spot nok til, at vi imagemæssigt rulles næsten tilbage til start igen. Så er der ikke andet for end at tage fat igen. Det er det lange seje træk.

Men omvendt er der mange positive ting. Branchens image er klart blevet bedre over årene. Der bliver i dag kørt bedre på vejene, og erhvervet har opnået større respekt både politisk og i forhold til myndighederne. Vi bevæger os fremad i den rigtige retning, men vi skal bygge en bro i folks opfattelse mellem lastbilens tilstedeværelse og velfærdssamfundets udvikling, siger Erik Østergaard.

-----