Raterne til Sydamerika skyder i vejret
Varig er nu så småt på vej med en rekonstruktionsplan ? men det er mere end umådeligt tvivlsomt, om Varig nogensinde sætter hjulene i København igen. Dermed har markedet mistet en vigtig fragtkapacitet.
For mange speditører med trafikker til Sydamerika er situationen vanskelig: Der er pres på de tilbageværende muligheder ud af europæiske lufthavne ? og er man ikke blandt de store speditører med konsolideringer fra flere markeder, kan det være svært at finde plads på flyene.
Stor indkøbskraftI hvert fald er det nu blevet endnu dyrere at sende fragt til Brasilien:
- På grund af denne knaphed på kapacitet er raterne i de seneste måneder gået op med mere end 20 procent, siger Jens Davidsen, Kuehne & Nagel (Danmark) luftfragtschef. Det er situationen over alt i Europa og dermed også i Danmark, hvor vi dog kun havde bellykapacitet på Varigs afgange.
- Heldigvis for os har Kuehne & Nagel dog samlet set så stor indkøbskraft, at vi fortsat er i stand til at få den kapacitet, vi har brug for. Og vi har store trafikker ud af Danmark for eksempelvis Novo Nordisk.
Alle venter nu på VarigDe høje rater kunne så måske friste andre selskaber til at gå ind på det lige nu lukrative marked. Men ? usikkerheden omkring Varigs fremtidsplaner trækker den anden vej: Alle ved, at Brasilien ikke vil tillade sit store internationale luftfartsselskab at gå til bunds, så løsninger bliver der fundet.
Og allerede nu er det en kendsgerning, at Varig vil flyve fire gange ugentligt på Frankfurt og to gange på Amsterdam ? i begge tilfælde med rene fragtfly. Dermed øges kapaciteten, presset på raterne vil sandsynligvis aftage ? og risikoen ved at gå brasilianerne i bedene vil vokse tilsvarende?
-----