Lagerarbejde koster dyr chaufførtid
I forrige nummer af Danmarks Transport-Tidende berettede vi, at der er ved at ske en ændring i transportmønsteret, så chaufførerne ikke har tid til at løse de lager-serviceopgaver, som mange kunder har været vant til. Det går ud over chaufførens rådighedstid i henhold til de nye køre-hviletidsregler.
Og det skorter ikke på kommentarer til artiklen og eksempler på situationer fra hverdagen. F.eks. at det ofte galt, når man skal levere gods til en dagligvare terminal.
Den typiske situation er, at en vognmand har et trailervogntog, der er blevet tomt til morgen på en destination i udlandet. Det er måske lidt sløjt med returlæs lige fra det område, og man skal jo undgå at køre for langt efter returlæs.
Disponenten går i gang med at lede efter et returlæs, men der er mange andre tomme lastvogne i området. Imidlertid dukker der lige pludselig et læs op. Det er blevet handlet undervejs fra én speditør til en anden, og nu får vognmandsfirmaet tilbudt læsset. Disponenten får af speditøren at vide, at der er den udfordring, at godset skal læsses i dag og det skal være fremme næste morgen kl. syv i Danmark. Det kan være svært at nå, når man også skal overholde bestemmelserne.
Skynder sig hjem
Alternativet er at lade vognen køre tom hjem, så disponenten vælger det pågældende læs, også selv om prisen faktisk er for lav. Chaufføren skynder sig at køre frem til læssestedet, hvor der viser sig at være en lang kø af lastvogne, der skal læsses, før det bliver hans tur. Desværre kan han ikke lægge sig til at sove, mens han venter, men må pænt sidde bag rattet og rykke ca. tyve meter frem i køen hver gang, der er lastet et vogntog foran ham. Endelig bliver det hans tur, og han får forholdsvis hurtigt læs. Da han har læsset kan han se, at han er nødt til at køre direkte igennem til modtagerstedet, der viser sig at være en dansk supermarkedsterminal.
Han ville egentlig gerne have sovet inden, men så vil han ikke kunne nå frem til næste morgen kl. syv. Chaufføren kører igennem, og næste morgen bakker han til rampen på terminalen, som han skal. Da han indfinder sig på lageret får han at vide, at godset skal trækkes ind på lageret ca. 80 meter fra vognen, og det skal han selv gøre med en løftevogn. Desuden skal pallerne stå på en ganske bestemt måde. Et ekstra arbejde, der vil tage lang tid, og som betyder meget fysisk arbejde for chaufføren.
Noget gik tabtHvad er der lige gået galt her? For det normale ved en eksportkørsel er jo, at godset leveres ved vognkant på vogntogets lad. Men ved en nærmere efterforskning finder man ud af, at der mellem speditør et og speditør to er gået noget tabt. Man havde godt nok fået viderebragt informationen om, at godset skulle lastes dagen før, og at det skulle være fremme klokken syv om morgenen. Men af en eller anden årsag er informationen om, at chaufføren skal bringe godset langt ind på lageret med en håndtrukken løftevogn ikke kommet videre.
I princippet er der ikke noget galt med, chaufføren skal udføre lagerarbejde. Men problemet opstår, når man finder ud af, at der ikke er betaling for det.
Dette er et eksempel, som er blevet til på baggrund af de kommentarer, som er kommet til artiklen i sidste nummer, og som også stiller spørgsmålet, om man kunne forestille sig den modsatte service-situation:
En utopiEn chauffør er med sit vogntog på vej til levering af et læs eksportgods til et supermarkedslager. Ved den sidste parkeringsplads med cafeteria på motorvejen, inden leveringsstedet, parkerer han vognen, hvorefter der kommer en lagerarbejder og henter vognen, kører den til lageret og tømmer den.
Det vil jo være helt utopi. Men hvorfor? Chauffører skal læsse af til en lav timeløn og udføre lagerarbejde, mens vognmanden lægger vogn til uden at få betaling for det.
Chauffør og vognmand tjener kun penge, når lastvognstoget ruller, ikke når det står stille. Når det står stille, ja så æder det af rådighedstiden, og det medfører, at der kan produceres endnu færre km den pågældende arbejdsdag.
Konklusionen kan kun være at vognmændene skal være bedre til at få aftalt, hvad der er gældende omkring, hver meget tid der er fri til læsning og aflæsning og hvor godset skal leveres.
-----