Lovændring skal bane vej for modulvogntog
Brugen af modulvogntog kræver ikke alene det rigtige udstyr. Også Færdselsloven skal have ændret sit udstyr, så juraen lever op til de moderne krav til nye typer vogntog.
Derfor har Færdselsstyrelsen lagt op til lovændringer, så det bliver muligt at køre med mere end ét påhængskøretøj. For den rigtige udnyttelse af modulvogntogs-tanken betyder, at der skal være mulighed for to påhængsvogne efter en lastbil
Således giver det nye forslag fra Færdselsstyrelsen hjemmel til at tillade nye sammensætninger af vogntog med et eller to påhængskøretøjer på en sådan måde, at den samlede vogntogslængde og dermed kapaciteten øges.
Ændringsforslaget øger den maksimale tilladte længde for påhængsvogntog fra 18,75 meter til 25,25 meter, mens den højst tilladte vogntogsvægt øges fra de nuværende 48 tons til 60 tons.
Ny lov ikke lig med tilladelseFærdselsstyrelsens forslag medfører ikke i sig selv en indførelse af modulvogntog. Det kan alene transportministeren gøre
I DTL kom reaktionen prompte: - Vi kan overordnet set støtte forslaget. Helt afgørende er det, at forslaget baner juridisk vej for modulvogntogene og dermed for en meget tiltrængt kapacitetsudvidelse for det danske transporterhverv,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, som ser med tilfredshed på, at Færdselsstyrelsen lægger op til kørsel med modulvogntog også af typen trækker-sættevogn-kærre og typen trækker-linktrailer-sættevogn.
Billig løsningI forvejen er typen forvogn-tilkoblingsmodul (dolly) -sættevogn tilladt i det lille forsøg over Øresundsbron til Københavns Lufthavn. Og DTL lægger vægt på, at eksisterende materiel så vidt muligt skal kunne bruges uden urimelige tekniske eller økonomiske ukrav til ombygning eller eftermontering af udstyr.
DTL har tidligere i en rapport om modulvogntog i Danmark påvist, at indførelsen på udvalgte strækningen kan gennemføres, uden at der kræves dramatiske ændringer eller millionudgifter i nærheden af jernbaneskinne-niveau eller prisen for nye motorveje.
Anbefaler uddannelse
Færdselsstyrelsens forslag er på mange måder at teknisk karakter, men det er værd, at bemærke, at man på førersiden har man også overvejet spørgsmålet om krav til ekstra chaufføruddannelse. Her har man dog meget fornuftigt skelet til sværgodstransporterne, hvor der ikke er krav om nogen særlig uddannelse, selv om vogntoget f.eks. er 70 meter lang. Man anbefaler dog vognmændene ligesom ved blokvognstransporter at lade chaufførerne gennemgå en målrettet uddannelse.
Danske vognmænd har siden midten af 70erne anvendt modulvogntog ved transporter til og fra de to nordiske nabolande Finland og Sverige.
Det nye forslag befinder sig i hørings-fasen, som ventes tilendebragt så hurtigt, at forslaget kan komme til behandling straks Folketinget åbner og således være vedtaget inden jul.
-----