23948sdkhjf

Leverer en pakkeløsning med det hele

Produktnavnet "Anaconda" leder opmærksomheden hen på en stor slange der stille og roligt konsumerer byttet - det passer fint på en moderne renovationsvogn. JOAB holder fast på sin svenskhed og sin selvfinansiering og er klar til nye markeder - også det danske.

Produktnavnet "Anaconda" leder opmærksomheden hen på en stor slange der stille og roligt konsumerer byttet - det passer fint på en moderne renovationsvogn. JOAB holder fast på sin svenskhed og sin selvfinansiering og er klar til nye markeder - også det danske.



Med hjælp af to håndfulde tidligere medarbejdere fra en anden producent af renovationsvogne, har den svenske producent af kroghejs, JOAB, netop entreret markedet for renovationsvogne.

Beslutningen om at gå ind på dette marked har flere årsager. Direktør og indehaver af JOAB, Jan Olsson, siger til Trans Inform, at de store kunder anskaffer sig nyt materiel i store pakker, og det kan ofte være pakker som skal omfatte både kroghejs og renovationsvogne.

- Vi har indtil nu udelukkende haft mulighed for at være med, når det gjaldt kroghejsene og vores skifteladssystem Camelont. Nu er vi i stand til at dække kundens totale behov., siger Jan Olsson.

For at kunne producere renovationsvognes har Jan Olsson købt et komplet fabriksanlæg i den lille svenske by Ålem, lidt uden for Kalmar. At det blev Ålem er ingen tilfældighed. For nogle år siden overtog Jan Olssons koncern et lokalt lakeringsværksted, som bl.a. havde en anden producent af renovationsvogne som storkunde. Senere var der rygter om, at den pågældende koncern helt ville udfase sin svenske produktion til andre lande. Det fik medarbejderne til at se sig om efter anden beskæftigelse og dermed blev JOABs Anaconda til virkelighed.


Et fuldblods svensk produkt

- Det er et fuldstændig svensk produkt, fastslår Jan Olsson over for Trans Inform Ikke så meget som en skrue eller nogen anden komponent er produceret uden for Sverige når undtages et par enkelte dele, der kommer fra henholdsvis Finland, og fra Danfoss i Danmark.

- Hvis ikke vi kan leve af at sælge rent svenske produkter, bør vi lukke, siger Jan Olsson, der tager afstand fra de virksomheder, der får produceret i lavtlønsområder som f.eks. Polen og andre Østeuropæiske lande.

- Vi kommer aldrig til at lægge vores produktion eller dele af den ud af Sverige, siger han og tilføjer:

- Bag udviklingen af Anacondaen ligger et meget stort arbejde. Vi ville have et produkt, der er optimal at arbejde med, og samtidig skal det være meget holdbart og enkelt at servicere. En renovationsvogn er jo et komplekst apparat, hvor mange funktioner skal kunne arbejde godt sammen, og samtidig skal det kunne monteres på en lastvogn, hvor det hele skal kunne passe til forskellige lastvognsproducenters produkter.

Forfinet teknik

Under udviklingen af Anacondaen har man derfor hos JOAB benyttet den mest moderne og samtidig velafprøvede teknik, der har fundet anvendelse gennem en årrække indenfor renovationsbiler, og forfinet den yderligere. Bl.a. kan nævnes, at der benyttes et tryk og flowkompenserende hydrauliksystem, som styres af et PLC baseret CAN-bussystem. Ventilerne er elhydraulisk styrede, og der anvendes udelukkende variable hydraulikpumper. Hydraulik og elsystemet er monteret lettilgængeligt og samtidig godt beskyttet, hvilket betyder, at man kan foretage service direkte stående på jorden.

Der findes ingen smørepunkter på Anacondaen, da alle bevægelige punkter er monteret i smørefri lejer. Tidligere kendte problemer med fugt er elimineret, idet der ikke benyttes nogen form for luft/pneumatik på Anacondaen.

Hvor der tidligere ofte har været benyttet luft/pneumatik har JOAB på Anacondaen erstattet dette med hydraulik, blandt andet ved fangbomsfunktion og containerlåsning.

I bestræbelsen på at holde målsætningen om så vedligeholdelsesfrit et produkt som muligt, er Anacondaen blevet monteret med det nyeste indenfor hydraulikcylindre med indbyggede chips.

Disse chips afløser liniegivere og induktive givere. Kombinationen af chips og PLC/CAN bus systemet gør, at Anacondaen let kan programmeres til skiftende opgaver, affaldstyper og hastigheder mm.

Ydermere er Anacondaen udstyret med et visuelt fejlsøgningsprogram, en løsning der er meget brugervenlig idet brugeren på et display får information frem om hvor en fejl evt. er til stede.Derudover opsamler og gemmer fejlsøgningsprogrammet alle eventuelle fejl i sin datahukommelse, ligeledes opsamles alle driftsoplysninger for aggregat i op til 8 til 24 driftstimer.

Disse oplysninger kan ved eventuel lokalisering af periodefejl være meget vigtige at kende. Anacondaen kan også leveres med et modem, der har direkte kontakt til den tekniske afdeling på fabrikken, og på denne måde findes der mulighed for at fjerndiagnosticere og rette eventuelle fejl med det samme.

Selvfinanserende koncern

Vi har den fordel i JOAB, at vi ikke skylder en eneste svensk krone væk til banker eller andre finansieringsselskaber, siger Jan Olsson.

- Og det betyder, at vi ikke er tvunget til at producere en hel masse renovationsvogne lige fra den første dag. Jeg har foreløbig investeret ca. 35 mio. svenske kroner i projektet, og nu skal vi lige have "kapitel 4 godkendt" aggregatet. Det tager op mod seks uger og er en lidt omfattende proces, fortæller han.

JOAB Recycling AB, har allerede produceret det første eksemplar af Anacondaen, og de næste fire følger snart efter.

- Hvis vi sælger en håndfuld i år er det fint, siger Jan Olsson, som allerede har solgt fem styk. Tre anlæg er solgt til svenske kunder, mens en norsk og en dansk kunde er aftager til det fjerde og femte eksemplar.

Man forventer dog også at det danske marked vil komme til at fylde i ordrebøgerne hos JOAB i Ålem. JOAB, der har været repræsenteret i Danmark i 10 år med de øvrige produkter, har overladt markedsføringen af Anacondaen til Kristian Ravn fra Holbæk, som har beskæftiget sig i mange år med dette segment.


Liftdumperproduktion

Kan du bygge en liftdumper? Det spørgsmål, der blev stillet af en vognmand til Jan Olsson i 1967, blev starten på succesvirksomheden JOAB. Jan Olsson, der dengang lavede biler, svarede med at spørge, hvad han kunne få for det. 18.000 Svenske kroner sagde kunden. OK sagde Jan Olsson, jeg bygger den for 17.000 svenske kroner. Siden er det gået slag i slag. Udviklingen er samtidig gået over på kroghejs i stedet for liftdumpere.

I 1992 introduceredes Camelont, som er en unik løsning, hvor man kan vælge mellem flere forskellige opbygninger, som kan byttes meget hurtigt.

JOAB-koncernen omsatte i 2005 for 200 mio. svenske kroner og har 135 medarbejdere. Hertil kommer så 18 nye medarbejdere på fabrikken i Ålem.

Ejerstrukturen er delt op, så Jan Olsson ejer 51 procent, fru Olsson 4 pct., mens to sønner og en datter hver ejer 15 pct.. Dermed det sikret, at virksomheden bliver i familien.

JOABkoncernen har hovedkvarter i Göteborg, meget tæt på Volvokoncernen. I Mellerud mellem Trollhättan og Karlstad er der produktion, I Lässebo er der et kombineret produktions og servicested. I år forventer JOAB at afsætte ca. 350 komplette kroghejs.

Den første gang transportudstilling, hvor Anacondaen vil blive vist frem, bliver på Transportmessen 2007 i Herning.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08