Vejarbejde på Vilsundbroen
Vejdirektoratet forsøger nu igen med en ny belægning på Vilsundbroens broklap.
I dagene 20. og 21.september 2006 vil der ifølge vejrprognoserne være fint vejr til at udføre arbejdet med at lægge ny belægning på Vilsundbroens 30 meter lange broklap.
Arbejdet foregår mellem klokken 9.00 og klokken 22.00. Dette medfører, at der i arbejdsperioden kun vil være et enkelt spor til rådighed for trafikken over broen. Trafikafviklingen forbi arbejdsstedet vil derfor blive reguleret med lyssignal.
Der vil endvidere være restriktioner for skibssejladsen gennem broen. Under arbejdets udførelse vil broen således kun blive åbnet for skibspassage kl. 9.00, kl. 12.00, kl. 17.00 og kl. 20.00. Da arbejdet er meget vejrfølsomt, vil den 22. september eventuelt blive taget i brug, hvis vejret mod forventning slår over i regn, oplyser Vejdirektoratet
-----