Staten bør betale partikelfiltre
Institut for miljøvurdering anbefaler partikelfiltre på alle dieseldrevne køretøjer
Det er ikke kun lastbilerne, der er årsagen til de sundhedsmæssige problemer, som følger med de mikroskopiske sodpartikler. Derfor anbefaler Institut for Miljøvurdering nu, at alle dieseldrevne person- og varevogne skal tvinges til at køre med partikelfilter tre år før EU gør det til et krav.
Baggrunden er ifølge Morgenavisen Jyllandsposten, at omkostningerne til filtre og vedligeholdelse vil udgøre godt 1,3 mia. kroner. Til gengæld vil samfundet spare næsten 2,9 mia. kroner på helbredsomkostningerne. Dermed giver Institut for Miljøvurderings regnestykke udsigt til en gevinst for samfundet på 1,5 mia. kroner over tre år.
Derfor foreslår instituttets direktør Peter Calow også, at staten betaler for partikelfiltrene.
-----