Succes med transportledelse
En af kursets første i alt 16 deltagere, Morten Nielsen, Glibstrup Transport, er meget positiv overfor uddannelsesinitiativet og mener, han er blevet mere imødekommende og bedre til at håndtere konflikter på sit arbejde.
Det samme gælder Heidi Madsen, der er ansat i shippingafdelingen i Nowaco, Ålborg.
- Min hverdag er blevet meget nemmere, udtaler Heidi. - Jeg har fået et bedre billede af, om jeg skal gå ind i en konflikt eller trække mig. Jeg er blevet bedre til at gennemskue, hvad det er, der får kunder og kolleger til at reagere ? og sige ? som de gør.
En anbefalingBegge er enige om, at det er en ubetinget fordel, at kurset er brancherelateret.
? Det betyder, at vi har fået etableret et godt netværk, og at alle diskussioner undervejs har været relevante, siger Morten Nielsen, Glibstrup Transport.
- Det er i det hele taget godt, at man har fået en uddannelse op at stå, påpeger Heidi Madsen, Nowaco. ? Efteruddannelse er ikke noget, man har gjort i inden for transportsektoren, for sådan er kulturen. Men hvis vi skal tiltrække unge, dygtige mennesker til virksomhederne, er vi nødt til at løfte niveauet. Der er også meget ?learning by doing? i vores branche. Men når det gælder ledelse, er det ikke nok. Jeg kan kun anbefale andre ledere i transportsektoren at melde sig, siger Heidi til slut.
Uddannelsen omfatter emner som
*Hvilke værktøjer er nødvendige for at blive en god leder inden for transportbranchen?
*Hvordan udarbejdes en fremtidssikret strategi i forhold til egen virksomhed, kunderne, konkurrenterne og det politiske system?
* Hvad er god lederstil og ledelsesmetoder i forskellige situationer?
*Kommunikation og konflikthåndtering?
*Personlig planlægning ? styr på egen tid?
*Hvad er tendenserne inden for de nyeste ledelsesværktøjer?
*Hvordan sikres egen og medarbejderes videre udvikling?
Uddannelsen varer i alt 6-8 måneder fordelt på 13 dage, to dage med opstart fulgt af enkelte og dobbelte undervisningsdage med to til tre ugers mellemrum. Uddannelsen, der består af korte teoretiske indlæg, der inddrager deltagerne, afsluttes med en større gennemgående projektopgave og en eksamenslignende prøve med censorer fra erhvervslivet.
16 deltagere gennemførte som første hold uddannelsen i 2005. Næste hold starter den 26. og 27. september i år, og undervisningen foregår på Århus Købmandsskole. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med Danmarks Transport Akademi.
-----