Havne vil ikke straffes
Danske Havne støtter helt op om en samlet investeringsplan, som understøtter hensigterne i en samlet godstransportstrategi
Samtidig bør der ske en kulegravning af skatte- og afgiftsområdet på hver transportform, så afgiftsstrukturen i hele sektoren understøtter en overordnet plan og ikke straffer eller begunstiger en transportform frem for en anden, lyder det fra formanden for Danske Havne Uffe Steiner Jensen, som mener, at meget kan gøres uden, at der nødvendigvis skal indføres nye vejskatter eller lignende.
- Havne er jo netop et af virkemidlerne til politiske mål om afvikling af trafikkøer, færdselsulykker, støj og forurening og øget afhængighed af fossile brændstoffer. Havne er desuden også afgørende led i effektive, hurtige og billige løsninger ved godstransport fra havn til fabrik overalt i Danmark og Europa, fremhæver han.
-----