Sun-Air køber sine første jetfly
Valget er faldet på Dornier 328, og desuden agter Sun-Air at øge flyflåden med også op til seks andre Dornier 328 i turboprop-udgaven. Faktisk også jetfly, strengt taget: Propellerne drives af en jetmotor analog med jetflyet, der ?bare? klarer fremdriften uden at have propellerne stikkende ud..
- Vores fremtid er klart med Dornier, siger Kristian Tvergaard, Sun-Air VP commercial. Vi har indtil videre også fem Jetstream 32 ? små fly, der passer til de ultrakorte og ?tynde? ruter. Et par af dem vil vi således nok beholde, men ellers går vi efter en næsten ren Dornier-flåde.
Længere og hurtigere
Dornier 328 tager 32 passagerer, både i jetfly og turboprop-udgaven, og denne ens konfiguration giver os optimale muligheder for at tilpasse flyet til den konkrete opgave. Det, der er særligt med Dornier 328 i jetudgaven er, at flyet flyver betydeligt længere og også noget hurtigere. På kortere ruter betyder denne hastighedsforskel ikke meget ? men på flyvninger over længere distancer giver det naturligvis en fordel. De nye jetfly bliver derfor velegnet til at åbne helt nye destinationer for Sun-Air, og vi glæder os til de nye muligheder, siger han.
De tre jetfly leveres inden udgangen af dette år, og de op til seks turboprop Dornier 328 kommer til næste år.
-----