23948sdkhjf

Speditør overtager EUROTRUCKING

Speditør Kenneth Petersen har netop overtaget vognmandsvirksomheden EUROTRUCKING A/S.

Speditør Kenneth Petersen har netop overtaget vognmandsvirksomheden EUROTRUCKING A/S.



Vognmandsvirksomheden har på det sidste har været gennem en svær tid, efter at virksomhedens store kunde EUROSHUTTLE A/S for nøjagtig en måned siden gik konkurs. EUROSHUTTLE A/S er siden blevet overtaget af Hangartner.

Kenneth Petersen, der er udlært som speditør hos Haugsted siger til www.e-nyt.com: - Jeg syntes, at det kunne være spændende at prøve noget nyt.

Indtil overtagelsen af EUROTRUCKING A/S har Kenneth Petersen været ansat ved Vestegnens Transportservice, der for kort tid blev solgt. I forbindelse med overtagelsen har Kenneth Petersen stiftet selskabet EUROTRUCKING HOLDING ApS med hjemsted på adressen Dyssevej 2 i Greve.

Selskabet har en fuld indbetalt anpartskapital på 125.000 kr. Samtidig er der sket store ændringer i organisationen hos EUROTRUCKING A/S. Selskabets vedtægter er blevet ændret, og der er skiftet ud i bestyrelsen. Kjeld Axeltoft, Aage Jørgensen og Michael Spangsberg Nordland er udtrådt af bestyrelsen. I stedet er advokat Thomas Mardahl Petersen, (formand), Kildevej 3, Rungsted Kyst, Bettina Kretschmer, Dyssevej 2, Greve og speditør Kenneth Petersen, Dyssevej 2, Greve indtrådt i bestyrelsen. Ved samme lejlighed er Aage Jørgensen fratrådt som direktør, en post som speditør Kenneth Petersen nu har overtaget. - Driften i Eurotrucking A/S fortsætter uændret, nu hedder kunden blot Hangartner, siger Kenneth Petersen. Eurotrucking råder over 33 lastvognstog.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081