Østre Landsret har underkendte en byretdom fra byretten i Assens over vognmand i en sag om objektivt

- Sagen udstiller den manglende juridiske kompetence hos både anklagemyndigheden og byretten i Assens til at forstå færdselslovens straffebestemmelser, lyder det fra DTL.

Byretten i Assens afsagde i marts i år dom over en vognmand, der havde ansvaret for en specialtransport, som politiet havde givet tilladelse til.

Det var vognmanden, der havde søgt om tilladelsen til særtransport. Kun på den baggrund påstod anklagemyndigheden, at vognmanden var ansvarlig for, dels at chaufføren ikke havde afmærket transporten korrekt, dels at ledsagebilen – stillet til rådighed af kunden – ikke blev ført af en chauffør med stort kørekort og ikke medbragte den nødvendige skiltning.

Byretten gav anklagemyndigheden ret og vognmanden blev idømt en bøde på 7.500 kr. for brøden. I sig selv et meget stort beløb i den slags sager. DTL valgte at gå ind i sagen, fordi det er et principielt spørgsmål for hundredvis af specialtransportører, om man kan pålægge vognmanden et objektivt ansvar – ansvar uden skyld – for chaufførens og ledsagebilens undladelser alene fordi, man har fået en tilladelse til en specialtransport.

Landsretten tilsluttede sig dermed forsvarerens påstand om, at der efter færdselsloven kun i to tilfælde kan pålægges vognmanden objektivt ansvar:

Ved kørsel med overlæs og ved overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. I alle andre tilfælde skal vognmanden have udvist en grad af uagtsomhed i forhold til den konkrete transport.

Landsretten kom desuden til det resultat, at da vognmanden havde instrueret chaufføren i tilstrækkeligt omfang om udførelsen af transporten, og da han havde spurgt hos kunden, om nu chaufføren af ledsagebilen havde stort kørekort (som blev bekræftet), kunne vognmanden heller ikke straffes for uagtsomhed. Vognmanden blev derfor frifundet på disse punkter og alene idømt en bøde på 1.000 kroner, fordi chaufføren ikke havde medbragt en forskriftsmæssig blokvognsattest på turen.

- Landsrettens dom er et skoleeksempel på korrekt retsanvendelse, siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo, som vurderer, at anklagemyndigheden herefter bliver nødt til at skærpe sine juridiske kompetencer på dette område, så myndighederne kan bruge deres ressourcer på andre og vigtigere ting end dette fnidder.

-----