Arbejdsgiverne mener, at der er for mange, som reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, når det kommer til stykket, mens A-kasserne har været ude med beskyldninger om, at arbejdsgiverne kun leder efter en undskyldning for at importere billig arbejdskraft.

Udgangspunktet er jo, at den ret man som medlem af en A-kasse har til at blive hjulpet i tilfælde af arbejdsløshed modsvares af en pligt til også at påtage sig arbejde, når der er ledige stillinger. Der er ingen tvivl om, at det ikke er alle ledige, der er i stand til at varetage et hvilket som helst job ? det kræver f.eks. en vis fysik at dele aviser ud.

Men det helt usædvanligt store udbud af jobs, betyder også en chance for mange til at slippe ud af den passivitet, som man let bliver vænnet til af lange ledighedsperioder.

Og for virksomhederne, som i årevis har været vant til nogenlunde let at kunne få den kvalificerede arbejdskraft, der er brug, er det også i ny situation. Man skal gøre sig attraktiv på en helt anden måde end tidligere, og man skal være parat til også at acceptere en arbejdskraft, der ikke fra start er helt på niveau med opgaven.

Men når man betænker hvordan ordet arbejdsløshed i sproget er blevet symbol på afmagt og hvordan chancen for nye arbejdspladser lokalt er blevet grebet med kyshånd er det noget af en omvæltning, at vi i dag skal betragte nye opgaver og muligheder i virksomhederne, som noget, der bare er ærgerligt. - Nej, desværre. Vi kan ikke påtage os mere lige i øjeblikket, lyder svaret i dag i visse brancher ? hvor ondt det end gør at afvise ordrer, som man for blot en år siden råbte hurra til.

Ligesom der findes win-win situationer, findes der altså også tab-tab tilfælde, hvor det er surt for alle parter ? for den ledige som ikke klarede at få jobbet, for virksomheden, der må se udfordringer gå fløjten, for kunderne, der ikke kan få løst deres måske påtrængende opgaver og selv ryger ned i tempo at samme grund.

Så opgaven i dag ikke så meget at koncentrere sig om, hvem der har skylden for problemerne, som at finde sammen om løsninger, så vi kan forlænge det økonomiske opsving så lang tid som muligt ? og så vi i hvert fald ikke træder os selv over tæerne og går for meget i stå.

Det kræver aktivering af alle gode kræfter, som vi kan fastholde den smidige fremdrift uden at flaskehalse presser lønudgifter og omkostninger op i de fra tidligere tider så velkendte størrelser at den kedelige fætter inflation dukker op igen.

Vi har en enestående chance for at få alle med på vognen ? for der er jo store integrationsmuligheder i det store udbud af job. Den må ikke gå tabt i vrangvilje og passivitet.

På samme måde kan vi også se hele samfunds-situationen. Det høje aktivitetsniveau gør, at der er mangel på plads på vejnettet, så den for landet så afgørende godstransport bremses op og forsinkes. Det koster tid, det koster penge, og det koster tab af muligheder.

Netop som vi har alle muligheder for at slå til og udnytte den gunstige situation på verdensmarkedet for alle vores kreative og eksportduelige virksomheder og tage livtag med globaliseringen, bremses vi at noget så banalt som infrastrukturen.

Vi kunne ikke vide, at der så hurtigt ville blive brug for øget fremkommelighed på vej og jernbane, men vi kan i hvert fald skynde os at tage seriøst fat på at analysere og løse problemerne ? også selv om vi ved, at det kommer til at koste knapper.

Vi ved jo fra alle prognoser at transportbehovet stiger markant fordi vi alle har så stor appetit på det moderne livs muligheder. Og den udvikling er der intet der tyder på vil forsvinde. Tværtimod vil den brede sig til hele verden. Og vi skal være parat til tage del i det hele ? på en intelligent måde. Chancen har aldrig været større.

-----