23948sdkhjf

Udvikling og vækst er grundstammen

Norfolkline er i dag er en af Europas førende transportvirksomheder.

Og ser man på tidslinjen for selskabets udvikling, der starter tilbage i 1960-erne, er den spækket med begivenheder, der strækker sig fra virksomhedsopkøb og ?udvikling, bygning af stadigt større skibe, etablering af stadigt større terminaler og havne til åbning af alternative færgeruter. Generelt en konstant udvidelse af rederiets oprindelige kerneforretning, der et langt stykke af vejen først og fremmest var baseret på afskibning af uledsagede trailere.


Del af A.P.Møller - Mærsk

Af nemheds hensyn starter beretningen om Norfolklines udvikling i 1985 med APM- datterselskabet Maersks køb af ruten, der dengang forbandt Dartford, Storbritannien med Zeebrugge på fastlandet.

- Allerede året efter fusionen, fortæller Kell Robdrup, som har været direktør for Norfolklines Færge Division siden 2001, - var man i fuld gang med at investere i ny tonnage.

- Vi bestilte et søsterskib til Duke of Anglia, der i 1990 var blevet omdøbt til Maersk Anglia. Skibet blev indsat på ruten Great Yarmouth ? Esbjerg og omdøbt til Maersk Flanders i 1990. Men allerede samme år blev der truffet beslutning om, at ruten skulle nedlægges, og vi valgte i stedet at chartre kapacitet på DFDS Tor Lines? skibe mellem Esbjerg - Harwich og Esbjerg ? Grimsby. Og hvis vi skal fuldende fortællingen, må vi tilføje, at Maersk Flanders siden blev overført til Scheveningen, hvor den endte med at tjene rederiet godt i 15 år.

Nye tider,nye investeringer

- Da skibene generelt voksede i størrelse, kapacitet og ydeevne fra år til år, blev det snart tydeligt, at man måtte tilpasse os markedsudviklingen, også hvad angik havnefaciliteter. Great Yarmouth havn var for lille og kunne ikke længere tilbyde den grad af service, som vi krævede af en moderne havn.

- Derfor valgte man i 1992 at overflytte aktiviteterne fra havnen i Great Yarmouth til Felixstowe i Suffolk. Rederiet besejlede på det pågældende tidspunkt en række ruter mellem England og kontinentet, og havnefaciliteterne var af afgørende betydning for den fremtidige vækst.

- Man havde gjort et meget stort forarbejde for at finde en bedre havn, før man traf en så vigtig beslutning. Det skulle hurtigt vise sig, at Felixstowe var et langt bedre valg end forudset, - ikke alene var den større og derfor også i stand til at servicere de noget større skibe, der nu var sat ind, - der var også langt bedre tilkørselsforhold for lastbil- og jernbanetrafikken. Så byttet blev foretaget på det rette tidspunkt, og væksten kunne fortsætte.

Større efterspørgsel, større skibe

- Og da beslutningen om bedre havnefaciliteter var truffet, og kapacitetsproblemerne på landjorden var løst, fortsætter Kell Robdrup, - så gik vi videre og placerede en ordre på to nye skibe hos Miho Shipyard i Japan. De var endnu større end tidligere og kunne hver især rumme 120 13,6 meter trailer enheder. Det var næsten seks gange så meget som det oprindelige skib, Duke of Norfolk, havde plads til. Men det var alligevel ikke nok ? for aktivitetsniveauet på søfragtområdet steg markant i de år, og det blev nødvendigt - udover de nybyggede skibe - at indchartre yderligere kapacitet hos kollegerne for at klare den stigende efterspørgsel.

Maersk Exporter og Maersk Importer ankom i 1996 og blev indsat på ruten mellem Storbritannien og Holland, hvor de sammen med Maersk Flanders og den chartrede Roseanne (senere Bolero) skulle sejle i fast rutefart med fire daglige ture.

- De nye skibe blev en stor succes, fortæller Kell Robdrup videre, - og kort tid efter fulgte man succes?en op med en ordre på yderligere to skibe, der skulle bygges på det kinesiske værft, Guangzhou Shipyard International i Guangzhou. Skibene blev døbt Maersk Anglia og Maersk Flanders, idet det oprindelige Maersk Flanders i mellemtiden var blevet omdøbt til Maersk Friesland og solgt fra i 2000.

Nye ruter,nye navne, nye skibe

- Mens man indtil nu fortrinsvis havde fokuseret på transport af uledsagede trailere eller containere, skete der i 2000 en markant udvikling, fortsætter Kell Robdrup: ? En ny færgerute mellem Dover og Dunkerque så dagens lys.

- Nyheden lå gemt i formålsparagraffen, hvoraf det fremgik, at ruten især var målrettet mod befordring af chauffør-ledsagede enheder samt i det omfang, det var muligt, også at medtage personbiler. Ruten blev startet med et chartret skib og tre daglige afgange. Det udviklede sig hurtigt til tre chartrede skibe ? hvoraf to blev bygget om for at lette ombordkørslen ? og ti daglige afgange mellem Dunkerque og Dover.

- Der var fra starten stor interesse i markedet for den nye rute, der fik støtte af transportindustrien. Og en stor del af vore kunder tog den til sig allerede fra første dag.

- Som følge heraf igangsatte vi allerede i 2003 bygningen af tre nye, miljøvenlige skibe med god fragtkapacitet og ekstrem god komfort. Alle har en kapacitet på 120 lastbiler, 780 passagerer og 200 personbiler. Marchhastigheden er 25 knob, så overfarten mellem Dunkerque og Dover bliver reduceret til omkring 1 time og 45 minutter. Maersk Dunkerque, Maersk Delft og Maersk Dover ? hvoraf sidstnævnte blev indsat på ruten 27. juli - vil forbedre sejlplanen mærkbart, og det vil fremover blive muligt at tilbyde tolv daglige afgange ? eller en afgang hver anden time fra henholdsvis Dover og Dunkerque.

Fortsat vækst og udvikling

Men rederiet stopper ikke her. Udvikling og vækst er fortsat grundstammen i den fremtidige strategi, og i begyndelsen af 2005 erhvervede man to nye Ro/Ro skibe, Maersk Vlaardingen og Maersk Voyager, der senere på året vil blive sat ind på en ny rute mellem den ny terminal i Vlaardingen og Killingholme i Storbritannien. Sejlplanen omfatter 1 daglig afgang fra hver terminal.

I november 2005 offentliggør Norfolkline overtagelsen af Norse Merchant Group, som opererer med ni skibe og 18 daglige afgange på det Irske Hav mellem Irland og Storbritannien. Rederiet medtager såvel chauffør-ledsaget som uledsagede trailere samt personbiler.

- Efter godt og vel 50 års kontinuerlig vækst er vi stadig på udkig efter nye muligheder for ekspansion, siger Kell Robdrup. - I 2004 stod det klart, at en yderligere udvidelse af vor færge-operation mellem to af Norfolkline?s vigtigste markeder ? Holland og Storbritannien ? kun kunne realiseres med en større terminal, hvor vi kunne operere større skibe samt udvikle nye ruter. I januar i år indgik Norfolkline og Damen Shipyards derfor en foreløbig aftale om køb af det tidligere værfts terminal og havnefaciliteter i Vlaardingen-Oost.

-I dag omfatter udvidelsesplanerne ikke alene en omlægning af området fra skibsværft til Ro/Ro terminal men også etablering af en ny daglig forbindelse mellem Vlaardingen og Killingholme i Storbritannien. Forbindelsen lanceres omkring september 2006. Senere på året overflyttes ruten Scheveningen-Felixstowe til Vlaardingen, så Norfolklines ruter fra Holland til Storbritannien fremtidigt er samlet på én terminal ? hvilket er unikt.

En daglig færgeforbindelse mellem Vlaardingen og Killingholme passer ifølge Kell Robdrup strategisk godt til rederiets aktuelle udbud af færgeforbindelser.

Han siger: - Fire daglige afgange fra Vlaardingen til Felixstowe og en til Killingholme vil sammen med Norfolklines serviceydelser, der omfatter reparation og vask af trailere, mulighed for omlæsning af trailere på terminalen (cross dock station) samt brændstofpåfyldning, kantine og badefaciliteter gøre Vlaardingen til en sand one-stop-shopping facilitet for kunderne. Og øget fokus på IT og kommunikationsteknologi vil yderligere forenkle kundernes kontakt til rederiet og dermed øge effektiviteten endnu mere.

Forpligtet til vækst

Ledelsen i Norfolkline er følge Kell Robdrup forpligtet til vækst.

- Men det er nu ikke alene ledelsen, der presser på, så vi kommer videre, påpeger direktøren for Færge Divisionen til sidst. - En lang række initiativer og ideer kommer fra medarbejderne, der til daglig lever og arbejder med rederiets overordnede målsætning, der kort og koncist går ud på, at alle medarbejdere er forpligtet til at fremme rederiets fortsatte vækst ved at yde kunderne den bedste service samt ved til enhver tid at udvikle fordelagtige forretningsmuligheder på transportområdet.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.799