23948sdkhjf

Køre-hviletid gælder ikke altid for kommuners kørsel

Det fremgår af svaret, at køretøjer, der anvendes af kommunen til egen kørsel, som ikke konkurrerer med erhvervstransportvirksomheder er undtaget fra køre- og hviletidsbestemmelserne.

Men er der tale om kommunal kørsel, som er omfattet af reglerne om køre- og hviletid, følger det af § 13 i samme bekendtgørelse, at juridiske personer kan straffes for overtrædelse af reglerne. Det bemærkes, at strafsansvaret i køre- og hviletidssager er objektivt, jf. køre- og hviletidsbekendtgørelsens § 12, hvilket vil sige, at den virksomhed, i hvis interesse kørslen, udføres pålægges ansvar som arbejdsgiver, selvom virksomheden ikke direkte er skyld i f.eks. en ansats overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne.

Ifølge straffelovens § 26, stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v., medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder kommuner og statslige myndigheder.


Staten kan gå fri

Ifølge samme lovs § 27, stk. 2, kan kommuner og statslige myndigheder alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private. Offentlige myndigheder kan således alene ifalde strafansvar efter reglerne i straffeloven om strafansvar for juridiske personer, herunder § 26 og § 27, i det omfang, myndigheden optræder på en måde, der kan sammenlignes med virksomhed, der udøves af en privatperson eller af et selskab, det vil sige i egenskab af driftsherre.

Spørgsmålet om bl.a. kommuner og statslige myndigheders ansvar er beskrevet i f.eks. Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/1999, som kan findes på www.rigsadvokaten.dk.

En kommune vil på denne baggrund efter Rigspolitiets opfattelse kunne straffes efter § 13 i ovennævnte bekendtgørelse om køre- og hviletid. Det vil være kommunen som sådan, der kan gøres ansvarlig.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063