23948sdkhjf

Kvinder ved roret

Flyttemand Olsen var tæt på et mentalt Tjernobyl, da fru Olsen tog stort kørekort og blev bybuschauffør i ?Huset på Christianshavn?. I dag er møder man ofte en kvinde bag rattet, når man stiger på bussen. Et tilsvarende fremskridt lader stadig vente på sig, når det gælder dansk godstransport, selv om manglen på chauffører nu er markant.

Kvinder fylder ganske vist stadigt mere i administrative de og de er begyndt at pible frem på ledende poster.

Vognmand Inge-Merete Koch, ERA Transport A/S, Odense, kan ikke få øje på saglige argumenter for at holde kvinderne væk fra chaufførjobbene.

- Vi kunne sagtens have kvindelige chauffører ansat til eksempelvis containerkørsel. Der foretages ikke store løft, som før i tiden. I dag har vi redskaber til at udføre de fleste muskelkrævende job. Kvinder vil også bidrage til at forbedre arbejdsklimaet, fordi de er med til at gøre omgangstonen mere civiliseret. Men vi har endnu ikke modtaget ansøgninger fra en pige til de mere ?mandeorienterede job, siger Inge-Merete Koch beklagende.

- Desværre, for jeg har hørt om flere kvindelige chauffører, som skulle være både dygtige, energiske og loyale, siger Inge-Merete Koch.

Hun ser blandt andet arbejdstidsforholdene i branchen, som et af de forhold, som afholder unge uanset køn, fra at søge job i branchen.


Speciel støbning

I Transportbranchens Uddannelsesråd ser informationsmedarbejder Hanne Rimer andre forhindringer.

- De kvinder, der bevæger sig ind i traditionelle mandefag, skal være af en speciel støbning. Det er mit indtryk, at det er et barsk miljø, hvor pigerne er nødt til at være lidt bedre end deres mandlige kolleger. Hvis de får en skade, så vil det altid ligge i luften, at det er fordi kvinder ikke kan køre bil. Samtidigt stiller ansættelse af kvinder også krav til virksomhederne, som giver en vis skepsis. Eksempelvis til særskilte baderum, siger Hanne Rimer.

Kvindelige chaufførlærlinge er et særsyn. Mens kvindelige lagerlærlinge i adskillelige år har gjort sig positivt bemærket ved DM for Transportlærlinge, så var det først i år, at der deltog kvinder i chaufførdisciplinerne.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095