FRANKFURT ? Salget af kommercielle køretøjer er stigende på praktisk taget alle markeder, og de europæiske lastvognsproducenter har fyldte ordrebøger.

Men alligevel var der ikke kun tilfredse miner, da motorindustrien i midten af juli serverede en appetitvækker til den store messe for kommercielle køretøjer IAA i Hannover, der afvikles i slutningen af september.

Tilfredsheden skyldes ikke kun, at det globale marked for kommercielle køretøjer er vokset med 26 procent til 10,3 millioner køretøjer fra 1995 til 2005 og udsigten til en fortsat vækst i de kommende år. De gamle stormarkeder i Nordamerika, Japan og Europa viser efter flere års tilbagegang tegn på støt om end beskeden vækst.

Samtidig står de europæiske producenter af kommercielle køretøjer stærkt med moderne og højteknologiske løsninger inden for motorteknologi, herunder miljømæssigt, samt aktive og passive sikkerhedssystemer.

Men de europæiske regeringers vilje ? eller rettere mangel på samme ? til at udvikle infrastrukturen i takt med behovet, sætter skår i glæden.

Professor Dr. Bernd Gottschalk, der er formand for den tyske bilindustri (VDA), fastslog, at moderne køretøjer har brug for en moderne og tilstrækkelig infrastruktur.

- Her har den tyske regering sviget. Det er et faktum, at det tyske motorvejsnet har brug for årlige investeringer til udbygning og vedligeholdelse for to milliarder euro. Derfor er det stærkt beklageligt, at indførelsen af vejafgiften på lastvogne ikke har resulteret i den nødvendige øgning i infrastrukturinvesteringerne. Indtægterne fra mauten er i stedet gået direkte ned i den forbundsstatskassen. Mere end halvdelen af indtægterne fra mauten er overført til andre transportformer. Det strider direkte med ideen om at lade brugerne finansiere infrastrukturen, som var den oprindelige begrundelse for vejafgiften, sagde Bernd Gottschalk.

Han lagde ikke skjul på, at mauten ? sammen med indførelsen af den digitale fartskriver andre politisk bestemte initiativer? har gavnet lastbilindustrien.

Opdateringen af OBU softwaren og dermed indførelsen af forskellige maut-satser afhængigt af motorens miljøvenlighed har øget transportindustriens lyst til at investere i nye og mere miljøvenlige lastvogne markant.

- Hver fjerde nyindregistrerede lastvogn på det tyske marked har Euro5 motor. Men det er beklageligt, at lastvogne med Euro4 motor fra 1. september bliver klassificeret sammen med de langt mere forurenende Euro3-lastvogne, når det gælder mauttaksterne. Det er ingen tekniske hindringer for at indføre flere mautsatser, og hvis politikernes ønske om renere luft i byerne skal opfyldes, så bør man også belønne de vognmænd, der har investeret i Euro4, sagde Bernt Gottschalk.

Han påpegede, at lastbilens succes i forhold til konkurrerende transportformer var ubestridelig, og at lastbilen var en afgørende forudsætning for en forsat gunstig udvikling af den globale økonomi.

- Alle de forsøg, som de transportpolitiske beslutningstagere har gjort på at bremse lastbilernes stigende markedsandel eller endda sætte udviklingen i bakgear, har slået fejl. EU-Kommissionen skønner, at lastbilernes nuværende andel af fragtmængderne, 70 procent (oceangående fragt er ikke medregnet) vil stige til 75 procent i 2020. Praktisk taget alle eksperter erkender i dag, at transportpolitiske tiltag, der straffer bestemte transportformer økonomisk, er uden effekt med hensyn til forskydninger i det modale split, sagde Bernd Gottschalk og konstaterede:

- De nye Euro5 motorer betyder, at lastbilerne fra at være den mindst miljøvenlige godstransportform nu rykker frem på førstepladsen, som den mest rene transportform, sagde Gottschalk.

Gottschalk sluttede med at se længere frem i tiden mod nye og mere miljøvenlige brændstoftyper.

Endelig sluttede han med at erkende behovet for mere effektiv logistik, når det gælder vogntogstyper.

- Mere fleksible regler for vogntogstyper og størrelse og totalvægt, vil tillade et kvantespring for vejtransporten. Det vil betyde færre transporter, bedre miljø og mindre brændstofforbrug, sagde Bernd Gottschalck og fremhævede erfaringerne med modulvogntog i Sverige og Finland.

-----