Det er heldigvis de færreste af de sager, der passerer mit skrivebord, der vedrører død og ulykke. Langt det meste, af det vi beskæftiger os med, drejer sig om udvikling og beskyttelse af forretning og de fleste af de retssager, vi fører, drejer sig om folk eller selskaber, som ikke kan blive enige om økonomiske opgør, herunder jo naturligvis de claims, der er en følge af, at nogle transporter går galt.

Dette afstedkommer, at det som regel er muligt at sige til en klient, der er godt og grundigt "træt" af en verserende retssag (og som man kender godt): "Du skal ikke tage det så tungt, det her drejer sig jo kun om penge, og det er heldigvis kun dine penge".

Men spøg til side. Det reelle emne for denne artikel - højresvingsulykker - er helt anderledes alvorligt og sager og alt for aktuelt og på en måde er sager om død og lemlæstelse med til at sætte de sager, der "kun" handler om penge i et passende relief.

Højresvingsulykkerne har jo været voldsomt beskrevet i såvel dagspressen som fagpressen de senere år og et af skismaerne er vel, at det kan være svært at forstå, hvorfor ulykkerne bliver ved med at ske i alt for stort antal på trods af alle tænkelige nymodens teknikaliteter, som eksempelvis særligt udviklede sidespejle.

Færdselssager i øvrigt har også på det seneste og i øvrigt til stadighed være fokusområde i pressen, særligt hvad hensynsløs kørsel angår (i øvrigt uden sammenligning med højresvingsulykker i øvrigt). Allersenest er en ung mand idømt fængsel i 2 år og 3 måneder for på en strækning uden for Århus, hvor oversigtsforholdene var særdeles mangelfulde og med stor fart at have dræbt en yngre mand og hans spædbarn, og nogle af de kommentarer, der af forskellige journalister er indhentet fra "menigmand", tyder på, at der måske generelt er en opfattelse i befolkningen om, at i hvert fald hensynsløs kørsel bør straffes højere, end eksempelvis økonomisk kriminalitet.

De bestemmelser i Færdselsloven, der sædvanligvis kommer i spil, når anklagemyndigheden beslutter sig for at rejse tiltale mod en chauffør i højresvingssagerne, er dels grundreglen i § 3 om, at trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare for andre, og i højresvingstilfældene er det særligt § 26, stk. 6:

"Kørende må ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for modkørende færdsel. Ved svingning til højre må den kørende ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Er der i forbindelse med vejen anlagt cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt (dobbeltrettet cykelsti), må kørende ikke svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for cyklister og knallertkørere, der kører lige ud. Det samme gælder ved svingning til højre over for modkørende cyklister og knallertkørere. Tilsvarende regler gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds."

Herudover vil anklageskriftet citerer § 118 om bøde samt sædvanligvis § 125, stk. 1, nr. 1 (der tidligere var § 126) om, at føreren af et motordrevet køretøj kan risikere betinget frakendelse af kørekortet, hvis føreren "under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på personer, eller ting, eller fremkaldt fare herfor".

I og med at følgerne af det ufrivillige møde mellem lastbil og cyklist eller fodgænger desværre meget ofte er ganske voldsomme vil anklageskriftet ofte tillige indeholde bestemmelser fra Straffeloven. At cyklisten eller fodgængeren eksempelvis "kun" blev kvæstet hedder det i Straffelovens § 249, at "den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller helbred, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel, anses dette som en særlig skærpende omstændighed."

Er der derimod sket dødsfald hedder det i § 241, at "den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel, anses dette som en særlig skærpende omstændighed."

I en af de alt for mange højresvingssager har Østre Landsret for nylig afsagt dom i en sag, hvor anklagemyndigheden oprindelig havde sigtet en chauffør for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 26, stk. 6, jf. § 118, og for overtrædelse af straffelovens § 241 - uagtsomt manddrab, ved tirsdag den 31. august 2004 ca. kl. 11.10 i Roskilde Kommune at have ført lastbil - - - med tilkoblet påhængsvogn - - - ad Y mod nord uden at optræde hensynsfuldt, uden at udvise agtpågivenhed og med ulempe for ligeudkørende cyklister ved svingning til højre, samt under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden med fare for skade på person eller ting til følge, idet han i krydset ved Z foretog højresving ad Z mod syd uden at sikre sig, at manøvren kunne foretages uden ulempe for en cyklist, der kørte ligeud, hvilket medførte, at han påkørte den 14-årige F, der som cyklist kørte ad cykelstien langs Y og ligeud gennem krydset mod nord.

Den 14-årige dreng døde af sine kvæstelser og anklagemyndigheden nedlagde derfor udover påstand om bødestraf tillige påstand om, at chaufføren skulle frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske betinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2.

I de fleste lignende sager nægter chaufførerne sig skyldig i samtlige tiltale forhold, men i denne sag havde chaufføren erkendt sig skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 26, stk. 6, og har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 241 og har påstået frifindelse over for den nedlagte påstand om betinget frakendelse af førerretten.

Et af de forhold, domstolen normalt lægger vægt på i højresvingssagerne er, om det kan bevises, at chaufføren rent faktisk har påbegyndt sin højresvingning inden sammenstødet finder sted, og om lastbilen har kørt med passende lav hastighed og eventuelt har holdt stille, inden svingning påbegyndtes.

I den konkrete sag, der i første omgang blev afgjort af byretten i Roskilde, lagde Retten vægt på følgende forhold:

"Efter bevisførelsen lægges det til grund, at chaufføren stoppede for rødt lys, før han kørte ud på Z, og at lastvognens forvogn næsten var kommet helt rundt i krydset, før uheldet skete. Forvognen befandt sig således næsten vinkelret ud for cykelstiens udmunding i Z. Lastbilen var kørt ud i krydset med lav hastighed. Af blokadespor på kørebanen fremgår at afdøde nåede at nedsætte hastigheden, før han med sin cykel påkørte lastvognen. Af mærker på lastbilens dieseltank fremgår, at afdødes cykel ramte dieseltanken, og det lægges til grund, at afdøde derefter faldt ind under forvognen bag ved forreste hjulpar og derefter blev kørt over af forvognens bageste hjulpar.

Som følge af tiltaltes forklaring og vidnet B's forklaring lægges det til grund, at tiltalte under svingningen har orienteret sig i spejlene.

Chaufføren har forklaret, at han ikke forinden ulykken havde set afdøde. Denne forklaring bekræftes af, at chaufføren før han svingede ud på Z havde holdt stille, hvorfor det må antages, at chaufføren ikke, imedens han kørte på Y, har overhalet afdøde, og at chaufføren, således som cykelstien er placeret i forhold til kørebanen og det synsfelt, chaufføren havde igennem sine spejle og ruder, ikke under sin svingning havde mulighed for at se afdøde. Det lægges til grund, at påkørslen først skete, efter at førerhuset i forvognen havde passeret cykelstiens udmunding i Z. Da der er fundet bremsespor på kørebanen efter cyklen, lægges det tillige til grund, at cyklen ikke har kørt med lav hastighed, hvilket yderligere støtter chaufføren?s forklaring om, at han ikke forinden havde set cyklisten.

Under hensyn hertil finder retten, at chaufføren først har haft mulighed for at se afdøde maksimalt en brøkdel af et sekund, før ulykken skete, og derfor ikke har kunnet forhindre, at ulykken skete.

Retten finder under disse omstændigheder, at chaufføren bør frifindes for overtrædelse af straffelovens § 241 og for påstanden om betinget frakendelse af førerretten.

Straffen fastsættes til en bøde på 1.000 kr., jf. færdselslovens § 3, stk. 1, og § 26, stk. 6, jf. § 118.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage."

Under en færdselssag vil den eller de skadelidte som regel have mulighed for at fremsætte erstatningskrav, og i denne sag havde drengens forældre bedt om kompensation for udgifter til gravsted, til psykolog for forældre og søskende, for en beskadiget cykel, for psykiske mén og tab af erhvervsevne og endelig for tort, krav der i alt blev opgjort foreløbig til godt kr. 125.000.

Denne erstatningspåstand barberede byretten helt ned til kr. 1.000 med følgende begrundelse:

"at de under pkt. 1 »gravsted« anførte poster er udgifter til vedligeholdelse af gravsted, hvortil der efter fast praksis ikke ydes erstatning,

at udgifter til psykolog til afdødes forældre og søskende ikke kan erstattes, når henses til omstændighederne ved dødsfaldet,

at der ikke er hjemmel til at tilkende afdødes forældre erstatning for tort, allerede fordi chaufføren er frifundet for overtrædelse af straffelovens § 241.

Den nedlagte påstand om erstatning for ødelæggelse af cykel tages til følge."

Resultatet i byretten blev altså, at chaufføren fik en bøde på kr. 1.000 med en forvaltningsstraf på 6 dage (for det tilfælde, at bøden ikke blev betalt), at statskassen betalte sagens omkostninger og at drengens forældre alene fra det forsikringsselskab, som havde tegnet ansvarsforsikring på bilen, fik tilkendt kr. 1.000 for den ødelagte cykel. Det er således lidt af en tilsnigelse, når det i dommen hedder, at "efter Retsformandens bestemmelse tages en erstatningspåstand til følge, som neden for bestemt, i det det bemærkes:" hvorefter kravet altså blev reduceret fra kr. 125.000 til kr. 1.000.

Anklagemyndigheden var utilfreds med resultatet af sagen og indbragte derefter denne for Østre Landsret.

I Landsretten blev der afgivet supplerende forklaringer fra nogen af de vidner, der allerede havde været i byretten:

Et vidne forklarede blandt andet, at han fortsat mener, at han må have set i sidespejlene i krydset. Han har meget ofte kørt den pågældende strækning. Da han kørte fra X og dernæst ad Y, orienterede han sig, efter hvad han går ud fra, om der var cyklister på Y. Han holdt ikke stille, lige før han skulle passere cykelstiafmærkningen på Z. Ved drejningen orienterede han sig, men så i det væsentlige kun rabatten.

Et andet vidne forklarede supplerende blandt andet, at hun selv var kørende, da ulykken fandt sted. Lastbilen blokerede så at sige for cyklisten, som hun først så, ca. 3 meter før cyklisten ramte. Hun forstår fortsat ikke, hvorfor cyklisten ikke kunne nå at stoppe.

Et tredje vidne forklarede supplerende, at han befandt sig i venstre ligeudkørende vognbane på Z. Han overvejede at krydse midterrabatten og blokere for lastbilen. Cyklisten var helt fremme, da lastbilen drejede rundt. Vidnet forudså ulykken, før lastbilen begyndte at dreje, idet cyklisten var i lastbilens døde vinkel. Lastbilen kørte meget langt frem i krydset, før den begyndte at dreje. Der var ikke nogen unormalitet i den måde, lastbilen drejede på, men cyklisten kalkulerede måske ikke med drejningen.

Et fjerde vidne forklarede blandt andet, at cyklisten kom med jævn fart. Chaufføren's bil havde front mod vidnet, da ulykken skete. Cyklisten ramte lige bag forhjulet på lastbilen. Han så ikke, om chaufføren orienterede sig i spejlene; efterår og sol gjorde det vanskeligt for vidnet i givet fald at se dette.

Et femte vidne forklarede, at han er lastbilschauffør, og at han den pågældende dag kom kørende ad Y mod Z. Han holdt for rødt lys bag chaufføren's lastbil nær vejkrydset. Han skulle svinge til venstre og orienterede sig derfor ikke om, hvad der skete i højre side af vejen. Begge lastbiler kørte stille og roligt frem.

Landsretten var meget kortfattet i sin begrundelse for at stadfæste byrettens dom: "Også efter bevisførelsen for landsretten og af de af byretten anførte grunde samt på baggrund af indretningen af vejkrydset og de ganske særlige oversigtsforhold på stedet tiltrædes det, at chaufføren er frifundet for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 241 og for påstanden om frakendelse af førerretten.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes dommen for så vidt angår erstatningsspørgsmålet."

I øvrigt stadfæstedes dommen.

-----