Stærkt forbedret Transit
Den nye Ford Transit imponerede allerede ved den internationale lancering i Tyskland i foråret med en støjsvag og komfortabel kabine. Den positive oplevelse er stadig i behold efter en test på dansk vej.
Ford har givet Transit en helt ny front, fra varerumsadskillelsen og frem til kofangeren, der giver Transit et moderne mere skarpt skåret ansigt, der matcher fronten på lillebroderen Transit Connect.
Men det er inde bag rattet man finder de vigtigste og største forbedringer
Den eneste genganger fra den gamle Transit er den robuste sorte gummibeklædning i bunden af kabinen. Den klassiske spade i gulvet er erstattet med et kort joystik på centerkonsollen. Det nye ? og i øvrigt velfungerende ? gearskifte tillader let adgang på tværs af kabinen.
Instrumentbordet kommer fra Ford?s personvognsprogram, herunder et fikst rat fra Ford Focus. Sidstnævnte virker ved første greb lidt uvant lille i en så stor bil, men det fungerer glimrende. Det er trods alt ikke roret til en fuldrigger.
OnlineSamtidig har Ford lagt sig i selen, når det gælder indretningen af et fleksibelt chaufførkontor med mange praktiske hylder og opbevaringsrum. Under vindspejlet er der anbragt et praktisk aflukke i godt og vel A4 størrelse foran både fører og passagersædet ? begge med indbygget strømudtag.
I midten er en hylde, med udklappeligt computerbord. Handskerummet er indrettet til hængemapper og der er hele fire kopholdere og to flaskeholdere. Den nye Transit er klart indrettet med det mobile kontor i baghovedet. Derfor er den også forberedt til kommunikation med den trådløse bluetooth teknologi.
Lagt sig i selenKabinen er ikke kun blevet kønnere, men også mere ergonomisk og komfortabel.
En hidtil temmelig forsømt detalje i kassevogne er støjniveauet.
Her er indtrykket, at Ford for alvor har lagt sig i selen. Selv med den kraftigste motorvariant virker motorstøj og vibrationsniveauet nede på personbilsniveau.
Den eneste åbenlyse mangel er at rattet ikke kan justeres, men det afhjælpes delvist af det multijusterbare sæde.
En fiks detalje er startnøglen med fjernbetjent lås, der automatisk oplades, når den sidder i tændingen.
Varerummet er praktisk taget uændret. Ford har spurgt brugere og opbyggere i hele Europa, om forslag til forbedringer, og der var angiveligt ingen ønsker om forandringer. Opbyggerne vil formentlig være særdeles tilfredse med Fords beslutning om at bevare varerummet fra den gamle Transit, da det betyder de kan anvende deres eksisterende konstruktioner. Det betyder også, at det stadig er let, at flytte en brugt opbygning fra en gammel til en ny Ford Transit.
Moderne motorprogramMotorprogammet i Danmark består af to Duratorq TDCi dieselmotorer, på henholdsvis 2.2 og 2.4 liter, der begge opfylder Euro4 normen.
2.2 liters motoren, der leveres på de forhjulstrukne versioner af Transit, er udviklet og produceres i samarbejde med PSA. Den leveres i tre varianter på henholdsvis 85, 110 og 130 hk. Serviceintervallet er opgivet til 25.000 kilometer eller en gang årligt.
Testbilen er er udrustet med den kraftigste motorvariant, og her er der rigeligt med kraftoverskud ? selv med læs på bilen.
2.4 liters motoren, der leveres på de baghjulstrukne Transit-modelller, er Fords egen. Den mindste version på 100 hk trækker via en 5-trins gearkasse, mens der på de to større versioner på 115 og 140 hk er et ekstra fremadgående gear. Serviceintervallet på de to største motorvarianter er opgivet til 50.000 kilometer eller en gang årligt.
Ford har opgivet 330-serien, så den nye Ford Transit kun leveres i serierne 280S (2800 kilo totalvægt), 300 (3 tons totalvægt) og 350 (3,5 tons totalvægt).
ESP eller ejDen nyt Transit er naturligvis også forbedret på sikkerhedssiden. ABS-bremser med antispin og EBD er standard. Det gælder også airbag til både chauffør og passager.
Ford tilbyder også ESP. Men i modsætning til flere af konkurrenterne, er det elektroniske stabilitetsprogram ikke standard. Ford hævder, at man gerne ville have gjort ESP til standard, men at mange kunder hellere vil være fri.
ESP koster 4.000 kroner før moms.
Efter en uge bag rattet i den nye Transit, så er indtrykket klart positivt. Selv om Ford genbruger meget fra den gamle Transit, så kan den nye sagtens måle sig med de nye modeller fra konkurrenter. Det eneste svage punkt, er samlekvaliteten, der enkelte steder virker lidt ulden. Et eksempel er kontakten til indstilling af spejlene, der sad løst i testbilen. Men det hører til i bagatelafdelingen og mon ikke Ford får has på den slags småfejl, når produktionen for alvor kommer i gang.
Udstyrsniveauet er højt, her skal blot nævnes en enkelt fiks detalje. Fjernbetjeningen til centrallåsesystemet, der er integreret i tændingsnøglen, oplades automatisk, når nøglen sidder i tændingen.
Konklusionen er klart, at det er lykkedes Ford at genopfinde Transit?en til glæde for både nye og måske især gamle og trofaste brugere.
-----