23948sdkhjf

HTS-A giver drøje hug til miljøzonelov

Regeringens lovforslag om miljøzoner får en hård medfart i høringssvar fra HTS-A

Regeringens lovforslag om miljøzoner får en hård medfart i høringssvar fra HTS-A



Selv om HTS-A gerne vil bidrage til renere luft i de danske storbyer, så er begejstringen for regeringens lovforslag om miljøzoner meget lille. Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen har i et fem sider langt høringssvar påpeget en lang række problemer med lovforslaget.

De tunge kritikpunkter er rettet mod de økonomiske konsekvenser af forslaget, herunder mener organisationen, at embedsmændene har undervurderet de omkostninger, der påføres transporterhvervet.

HTS-A frygter også, at miljøzoneforslaget reelt ikke kommer til at gælde for udenlandske køretøjer, og at danske vognmænd stilles konkurrencemæssigt dårligere end deres udenlandske konkurrenter. Derfor ønsker man i stedet et fælles EU-regelsæt, der vil sikre ens konkurrencevilkår for alle transportvirksomheder, uanset nationalitet.

Samtidig påpeger man, at overgangen til mere miljøvenlige motortyper efter Euro4 og Euro5 standarden, der udleder 80 procent færre sodpartikler, er i fuld gang, og at behovet for miljøzoner reelt vil forsvinde af sig selv i løbet af en forholdsvis kort årrække.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098