Får trafiksikkerhedscertifikat
Transportvirksomheden Jens Peter Jensen, Nordenskov modtager på lørdag certifikat for at have deltaget i DTL’s program â€Trafiksikkerhed i virksomhedenâ€.
Certificeringsprogrammet tilbydes alle DTL’s ca. 3800 medlemsvirksomheder, men vognmand Jens Peter Jensen, der samtidigt er formand for de ca. 200 medlemmer af Ribe Amts Vognmands-forening, er den første på Varde kanten, der opnår bevis for at deltage i programmet. I vognmandsforretningen gør man på flere områder en indsats for at højne trafiksikkerheden, bl.a. ved at besøge lokale skoler, hvor man underviser børnene i at passe på sig selv i trafikken.
â€Trafiksikkerhed i virksomheden†er et værktøj til udvikling af den enkelte virksomhed og et middel til at højne branchens generelle niveau, idet en indførelse af en trafiksikkerhedspolitik i virksomheden indbefatter en bindende handlingsplan for de næste 12 måneder.
- Trafiksikkerhed handler ikke kun om dræbte og tilskadekomne, selv om andre trafikanters sikkerhed er det bedste argument for at have fokus på trafiksikkerheden. Trafiksikkerhed drejer sig ligeledes om skader på køretøjer, materiel og ikke mindst kundens gods - dermed er trafiksikkerhed også et konkurrenceparameter for os, siger vognmand Jens Peter Jensen.
-----