23948sdkhjf

Beklager WTO sammenbrud

De danske rederier er skuffet over, at en WTO-aftale nu er udskudt, men vurderer, at den nok skal komme på et tidspunkt

De danske rederier er skuffet over, at en WTO-aftale nu er udskudt, men vurderer, at den nok skal komme på et tidspunkt



Forhandlinger om en ny omfattende handelsliberaliseringsaftale brød sammen medio juli 2006 og blev endeligt suspenderet i WTO den 27. juli 2006. Der er tale om forhandlinger, som startede i 2001, som nu ikke kan komme videre på grund af landbrugsområdet.

- Det betyder, at forhandlingerne om yderligere liberalisering af den globale vare og servicehandel generelt ikke kommer videre i den kommende tid, hvilket er beklageligt, lyder det fra Danmarks Rederiforening, som vurderer, at der kan blive tale om en lidt længere afbrydelse af forhandlingerne, da der skal være valg i en række nøglelande i det kommende års tid, herunder USA, Brasilien og Frankrig.

Det er dog ikke første gang, at WTO-forhandlinger historisk set gennemgår kriser, og med 149 medlemslande er det ikke nemt at opnå omfattende aftaler, men det er dog lykkedes en del gange før og forventes også at ske på et eller andet tidspunkt fremover.

- Skibsfarten ser frem til en sådan aftale, da der også er mulighed for, at den kan omfatte søfarten, og under alle omstændigheder vil yderligere liberalisering sikre mere varehandel globalt, og dette skal ifølge sagens natur stort set alt sammen sejles. I den kommende tid bliver det opgaven at undgå at protektionistiske interesser får vind i sejlene, påpeger de danske redere.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.049