Rederierne har stort nybygningsprogram
Danske rederier havde den 1. juli 2006 knap 250 skibe i ordre til levering i de nærmest kommende år, og nybygningsprogrammet har en værdi af 75 mia. kroner.
Med 13 mio. TDW svarer tonnagen til 1,3 gange den nuværende handelsflåde, der vel og mærke heller aldrig har været større. Alene det sidste halve år har de danske rederier bestilt mere end 70 skibe. Skibene bygges særligt i Kina, Sydkorea og Danmark, men er i øvrigt fordelt på en række øvrige skibsbygningsnationer.
Dette betydelige nybygningsprogram er udtryk for en betydelig optimisme i det danske rederierhverv, der også de senere år har vundet markedsandele på det globale marked og i dag transporterer i omegnen af 10 procent af verdenshandelen, lyder det fra Danmarks Rederiforening.
-----