23948sdkhjf

PEMA overtager Trailercenter Syd

TTL afvikler i Kolding og flytter alle aktiviteter til Padborg

TTL afvikler i Kolding og flytter alle aktiviteter til Padborg



Siden marts måned har der været rygter i branchen om at TTL var på vej væk fra Trailercenter Syd i Kolding. Nu er det ganske vist.

Den tyske udlejningskoncern PEMA Last og Trailerudlejning A/S, der i dag har hovedkvarter på DTC i Vejle, overtager Trailercenter Syd.

Ifølge en fælles udsendt pressemeddelelse bekræftes det, at den importørejede aut. Scania-forhandler Scania Biler A/S, har indgået aftale om at afhænde Trailercenter Syd på Kokbjerg 23 i Kolding til PEMA Last og Trailerudlejning A/S.

Aftalen får virkning fra 1. september 2006, hvor PEMA vil flytte sine nuværende aktiviteter med udlejning af lastbiler og trailere fra DTC i Vejle til Kokbjerg i Kolding.

Scania Biler har siden 2003 serviceret og repareret udlejningstrailere på anlægget for TTL Equipment Management A/S (tidl. Transamerica Trailer Leasing) samt udført diverse trailerreparationer for et stort antal andre kunder i området.

I forbindelse med PEMA’s overtagelse af Trailercenter Syd har TTL valgt at flytte sine aktiviteter til Toldbodvej i Padborg.

Scania Biler vil også fortsat satse målrettet på trailerservice, idet samarbejdet omkring service- og reparationsarbejde på TTL’s trailerflåde fortsætter.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172