En lastbil vælter midt i den værste morgentrafik på en af de hårdt trafikerede motorvejsstrækning og læsset af frosne kyllinger er i fare, hvorpå politiet skønner, at køretøjet må tømmes. Motorvejen lukkes i flere timer, mens der ryddes op med det resultat, at flere tusinde kørende kommer for sent frem med et enormt samfundsmæssigt tab af arbejdstimer til følge.

Der har været flere aktuelle eksempler på den type uheld og på den prioritering af værdierne. Den umiddelbare risiko for tab af ladning og uheldskøretøj mod det samfundsmæssige tab af arbejdstimer - samtidig med at der fokuseres på sikkerheden.

Men Dansk Autohjælp er ikke i tvivl om, at der kan træffes bedre kvalificerede afgørelse i den slags situationer.

- Normalt træffes den slags afgørelse af politiet, som ikke er uddannet i bjærgningsspørgsmål eller også er det overladt til indsatslederen fra brandvæsenet på stedet, som heller ikke har ekspertise i den form for bjærgningsspørgsmål, men snarere har sin styrke, når det f.eks. gælder den miljømæssige del af indsatsen. Det siger Morten Rosenlund, der er Projekt- og uddannelsesleder Dansk Autohjælp, og som bl.a. står for uddannelsen af bjergningskoordinatorer eller bjærgningsledere, der er det øverste leder-niveau i redningsuddannelsen og foregår i samarbejde med Erhvervsuddannelsescenter Vest i Esbjerg.

I øjeblikket er man i gang med uddannelse af et endnu hold på 10 redningskoordinatorer, og der er god brug for dem, siger Morgen Rosenlund, som vurderer, at man i dag kan have en bjærgningsleder fremme på uheldsstedet på mellem en halv time og tre kvarter.

- En bjærgningskoordinator vil kunne vurdere, hvilken indsats der er den bedst egnede i situationen og ofte kunne tilrettelægge indsatsen, så trafikken kan passere mens bjærgningsarbejde i gang, siger han og nævner et eksempel, hvor en væltet tankvogn kan bjærges ved hjælp af luftpuder på en langt mere skånsom og effektiv måde end man ellers har været vant til

I dag er bjærgning af f.eks. en væltet lastbil meget kompleks med mange faktorer, der skal vurderes ? både sikkerhedsmæssigt, værdimæssigt, miljømæssigt, forsikringsmæssigt og i forhold til trafiksituationen. Der skal prioriteres og der skal samarbejdes med mange instanser - samtidig med, at det skal gå hurtigt.

Deltagerne i uddannelsen læser bl.a. at udarbejde en bjærgningsplan, organisere afspærring i forbindelse med bjærgning, Anvende moment beregning og rejsning af væltede køretøjer, anvende luftpuder og bjærgningspuder., koordinere samspil og kommunikation med flere bjærgningsvogne, Vælge korrekt bjærgningsudstyr og anhugningsmateriel, herunder anvende underskydning af anhugningsgrej, beregne lastmoment ved anvendelse af mobilkran.

Desuden lærer bjærgniningskoordinatoren at gennemføre situationsøvelser, hvori der indgår praktisk bjærgning af væltede køretøjer og bjærgning af gods samt godsbehandling samt Gennemføre faglig debriefing af et helt bjærgningshold.

Han eller hun skal også kunne koordinere bjærgningsopgaver med kendskab til nationale og internationale vagtcentralers opbygning og ydelser i forbindelse med sværvognstjeneste, herunder handle i overensstemmelse med blokvognsbekendtgørelsen, godslovgivning, forsikringsforhold, transport tilladelser, køre/hviletidbestemmelser herunder ruteplanlægning og internationale og nationale transportregler.

Endelig skal koordinatoren have kendskab til køretøjernes opbygning og konstruktion og kunne koordinere bjærgningsopgaver med baggrund i et kendskab til danske og internationale vognmandsorganisationer og deres opbygning.

-----