Stor norsk ordre til dansk virksomhed
Firmaet har netop landet en prestigefyldt ordre fra det norske Avinor ? sidestykket til det danske LFV ? om et komplet Bagage Handling System til Stavanger Sola Lufthavn.
Det avancerede bagagehåndteringssystem skal leveres og sættes i drift i andet kvartal 2007, hvor udvidelsen af Stavanger Lufthavn skal være gennemført og stå klar til sommertrafikken.
BHS systemet fra Jokan System A/S kommer til at varetage alle funktioner i check-in forløbet, fra scanning, sortering og transport af bagagen til gennemlysning af bagagen for genstande, der hører til betegnelsen ?farligt gods?.
Et gennembrud
Kontrakten er vundet i skarp konkurrence med internationale konkurrenter og kan ses som en naturlig udvikling af den kernekompetence virksomheden gennem årene har opbygget i både danske og europæiske lufthavne. Jokan System leverer allerede lignende anlæg til lufthavne i Grækenland, Spanien, Kina og Danmark - men med den nye leverance til Stavanger Lufthavn i Norge opnår virksomheden et gennembrud i rollen som hovedleverandør på området.
Som led i salgsstrategien har Jokan System A/S engageret sig i formandskabet for det nye eksportnetværk Danish Airport Group, der blev stiftet under Dansk Eksportforening i september sidste år. I netværket er 30 danske leverandører gået sammen om at styrke eksportindsatsen rettet imod den internationale lufthavnsindustri.
EksponeringDanish Airport Group har netop gennemført sit første fælles eksportfremstød i Paris, hvor 10 virksomheder deltog på den internationale lufthavnsmesse Passenger Terminal EXPO 2006.
Det gav mange nye kontakter og en øget eksponering af både Jokan og de øvrige deltagende danske virksomheder inden for lufthavnssektoren.
-----