23948sdkhjf

Sådan er udviklingen i godstransporten

Justeringen er nødvendig fordi godsmængderne med færger til og fra udlandet (på lastbiler) ellers tælles med to gange, både som færgegods og som gods med lastbiler.

For gods med fragtskibe er der tale om et lille fald over perioden fra 55,9 mio. ton til 54,2 mio. ton. Det dækker imidlertid over mindre justeringer af mængder inden for områderne flydende og fast bulk bl.a. kul. Der er derimod en betydelig stigning både i mængder og relativt på stykgodsområdet ikke mindst for gods i containere. F.eks. var antallet af containere opgjort i TEU (Twenty feet Equivalent Units) i 2000 på 487.000 TEU, mens det i 2005 nåede helt op på 614.000 TEU.

Både den samlede godsmængde og den justerede mængde for fragtskibe og færger under et er med variationer fra år til år stort set uændret fra 2000 til 2005 på samlet omkring 70 og justeret omkring 60 mio. ton. Den justerede andel har ligeledes ligget stabilt på omkring 69 pct. af de samlede godsmængder til og fra Danmark, men i 2004 og 2005 skete der et fald til henholdsvis 66 pct. og 64 pct.. Det skyldes især mindre import af flydende og fast bulk disse år, idet containergodset som nævnt var stigende. Hertil kommer, at især importen med udenlandske lastbiler steg.


Beskeden bane-andel

Godstransport med jernbane har igennem perioden haft en beskeden andel på ca. 3 pct. af de samlede mængder ind og ud af Danmark. Vognladningsgodset udgjorde 2 mio. ton i 2000, men kun 1,8 mio. ton i 2005. Kombigodset steg fra 1,2 mio. ton i 2000 til 1,5 mio. ton i 2003, men er siden faldet igen til 1 mio. ton i 2005. Ved siden af godsmængder til og fra Danmark stiger transitgodset med jernbane derimod, så det nu overstiger mængderne med oprindelse eller slutdestination i Danmark, men det er en helt anden historie.

Den samlede transport med lastbil, der i 2000 udgjorde 24,7 mio. ton, svarende til 28 pct. af den samlede godstransport til og fra Danmark, var i 2005 steget til 30,3 mio. ton, svarende til 33 pct.. Godsmængderne befordres dels på dansk indregistrerede lastbiler og dels på udenlandsk indregistrerede biler.

Da vejgodsmængderne ikke mere registreres direkte på de indre grænser, er man henvist til de kørebogsundersøgelser, der regelmæssigt gennemføres i de enkelte lande. De omfatter naturligt kun danske biler i Danmark, mens opgørelsen for de udenlandske lastbiler indhentes fra EU?s statistiske tjeneste ? Intrastat, efter at de enkelte lande har indberettet hertil. Det giver en vis forsinkelse for en samlet opgørelse af gods på udenlandske biler til og fra Danmark og tallene foreligger således endnu ikke for 2005.


Udenlandske lastbiler

For danske lastbiler er godsmængderne med små årlige variationer stort set uændrede fra 15,6 mio. ton i 2000 til 15,8 mio. ton i 2005. Der er derimod en betydelig stigning i gods på udenlandske lastbiler. Disse transporterede i 2000 9,1 mio. ton stigende til 12,6 mio. ton i 2004. Med en fremskrivning på den stedfundne udvikling må mængden forventes at blive på op mod 14,6 mio. ton i 2005. Tendensen i denne udvikling følger nogenlunde udviklingen i de grænsetællinger, instituttet gennemfører for International Transport Danmark (ITD), selvom grænsetællingerne kun registrerer antal lastbiler, der passerer grænserne samt deres registreringsland, og ikke den pålæssede godsmængde.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078