23948sdkhjf

Transport kan hurtigt bliver en mangelvare

En af de første til at tage konsekvensen af de stigende vanskeligheder for transporten ved at klare efterspørgslen med et svagt udbud af arbejdskraft og øgede trængselsproblemer er Danske Fragtmænd, som har meldt kontant ud:

- Fra 1. juli i år indfører vi et ekstraordinært omkostningstillæg på 7,5 procent på alle transporter, lyder det fra organisationen.

Danske Fragtmænd begrunder prisstigningen med, at fragtmændene i de seneste måneder har været udsat for en række ekstraordinære udgiftsstigninger, som de vurderer har ændret markedsvilkårene og givet sektoren en mærkbar omkostningsstigning.

Fragtmændene opregner fire årsager:

Generelt stigende godsmængder hos kunderne.

Den økonomiske vækst i andre sektorer tiltrækker såvel vognmænd som chauffører med højere betaling.

Mangel på chauffører og kapacitet som forstærkes af skærpelse af køre-hviletider og arbejdstidsdirektivet

Store problemer med infrastrukturen især i og omkring de større byer og manglende kapacitet på vejnettet.

Der er ingen tvivl om, at situationen har ændret sig i de senere måneder. Det kniber med kapacitet på en række områder. Således har Danske Speditører netop været ude med en melding om, at der ikke er biler nok til at køre med varerne, for hele Europa er på vej op i gear. - Det er jo dejligt, men det kan ikke undgås, at det giver kapacitetsproblemer, siger adm. direktør Jens Hansen fra speditionsfirmaet Otto Hansen & Co. og formand for Fagudvalg Kontinent i brancheforeningen Danske Speditører under HTSI.

- Der er bred enighed om, at de nuværende kapacitetsproblemer berører alle på det nordeuropæiske kontinent. Det giver sig udslag i stigende vognmandsomkostninger, samtidig med at en del last bliver skubbet eller blot forsinket. En "normal" service lader sig ikke gøre for øjeblikket, og det kan vore kunder klart mærke, siger han.

Selv om speditørerne venter en normalisering i sommerperioden, er vurderingen foreløbig, at der til efteråret igen vil være problemer med at løfte godsmængderne på fornuftig vis.

- Selv om priserne på transport stiger, er der ikke umiddelbart tegn på, at situationen bliver meget lettere, siger Jens Hansen og tilføjer: - Vi er ikke i stand til at skaffe 20 pct. flere lastvogne på vejene ? vognmændene har ikke bilerne; og havde de dem, var der ingen chauffører til dem. Det sidste er det største problem, og det er generelt for Nordeuropa.

Behovet for arbejdskraft herhjemme er stigende både i transportbranchen og generelt.

HTS-I vurderer, at det danske arbejdsmarked har akut behov for mere arbejdskraft for at forebygge en overophedning. HTSI anbefaler derfor en ophævelse af østaftalen samt et større fokus på bedre at udnytte den ledige arbejdskraft i Sydsverige, hvor ledigheden er ca. dobbelt så stor som på Sjælland.

Også statsministeren er bekymret for manglen på arbejdskraft og advarede i sin grundlovstale om, at opsvinget risikerer at blive kvalt, hvis ikke der kommer flere hænder på arbejdsmarkedet her og nu. I forvejen har servicesektoren meldt ud, at der i år er brug for 15.000 nye medarbejdere. Men udviklingen går den stik modsatte vej. Således har Dansk Industri beregnet, at der næste år er 65.000 ældre, som forlader arbejdsmarkedet, mens der kun kommer 58.000 unge ind.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062