Jeg har tidligere her i spalterne forsøgt at belyse forskellige toldretlige problemer, herunder den til tider svære kunst at takle begreberne aktiv og passiv forædling på en sådan måde, at toldmyndighederne ender med at nikke til de afgiftsmæssige lettelser, det hele gerne skulle ende med at give de respektive producenter. Disse emner har, sammenholdt med spørgsmålet om speditørernes eventuelle rådgivningsforpligtelse - at dømme efter de reaktioner jeg har fået - øjensynlig interesseret en del læsere, og jeg iler derfor videre med endnu et eksempel fra erhvervslivets hverdag i form af en dom afsagt af Vestre Landsret på et tidligere tidspunkt i en sag, hvor en dansk producent af "lingeri" var af den opfattelse, at det forhold, at en såkaldt tresidet passiv forædling gik i vasken, skulle lastes den medvirkende speditør.

Om tresidet passiv forædling er i toldvejledningen fra 1998 pkt. A.15.5 angivet:

?Ved tresidet passiv forædling forstås den procedure, der tillader midlertidig udførsel af varer fra en medlemsstat med henblik på deres genindførsel mod nedsættelse af told og afgifter i en anden medlemsstat, efter at de har gennemgået en forædling uden for EU?s område.?

Den følgende sag drejer sig om, hvorvidt Speditøren som speditør er erstatningsansvarlig over for Producenten som følge af mangelfuld rådgivning om toldprocedurerne ved indførelse af varer fra Fjernøsten.

Sagen indeholder yderligere interessante aspekter i relation til spørgsmålet om forældelse i henhold til bestemmelsen i NSAB 2000 § 30 (i NSAB 85, der var relevant i den pågældende sag, fandtes reglen i § 29) lige som sagen belyser det betimelige og ofte temmelig afgørende element, der kan ligge i at indhente responsum for den relevante brancheforening i det konkrete tilfælde Danske Speditører.

Speditøren forestod fra 1995 til juni 1998 transport af lingeri til Danmark, som Producenten lod producere i Fjernøsten, navnlig Kina. I den forbindelse skulle Speditøren sørge for at fortolde varerne i Danmark.

Lingeriet blev produceret af råvarer, som stammede fra EU. Ved ordreafgivelser anviste Producenten over for producenten i Fjernøsten, hvor råvarerne skulle købes. Producenten aftalte selv priser med råvareleverandørerne og sørgede for transporten af råvarerne til Fjernøsten.

Når varerne var færdigproducerede, gav producenten direkte besked herom til Speditørens agent i Fjernøsten, hvorefter Speditøren arrangerede transporten til Danmark. Producenten sendte eksportlicenser og oprindelsescertifikater, som skal anvendes ved fortoldningen af varerne, direkte til Producenten. Det fremgik af disse papirer, at varernes oprindelsesland var der, hvor de var forarbejdet. Det fremgik ikke af papirerne, at råvarerne havde oprindelse i EU. Producenten videresendte papirerne til Speditørens toldafdeling, som sørgede for, at varerne blev fortoldet i Danmark. Varerne blev fortoldet efter en almindelig toldprocedure, som medførte, at der blev betalt den sædvanlige told for varer, som var produceret i Fjernøsten.

Fra omkring 1. juli 1998 gik Producenten over til at anvende en anden speditør til transporterne fra Fjernøsten uden på dette tidspunkt at være opmærksom på, hvilken toldprocedure der blev anvendt.

I efteråret 1998 var Producentens indkøbsansvarlige på et kursus, hvor hun blev bekendt med reglerne om tresidet passiv forædling, og at anvendelsen heraf kunne være en mulighed for Producenten. Det er under sagen ikke oplyst præcist, hvornår kurset fandt sted. Umiddelbart efter kurset foretog Producenten sig ikke noget over for Speditøren. I slutningen af 1998 drøftede Producenten forholdet med sin revisor, der den 4. januar 1999 udarbejdede et notat om muligheden for at anvende toldproceduren om tresidet passiv forædling.

Under et møde mellem parterne den 5. januar 1999, som oprindeligt drejede sig om momsforhold i Norge, rejste Producenten for første gang sagen om den anvendte toldprocedure over for Speditøren. Producenten fulgte op med at rejse et krav, og den 22. december 1999 aftalte parterne at afbryde forældelsesfristen for Producentens krav.

Producenten lavede en opgørelse over, hvor stor toldbesparelsen ville være, hvis varerne var fortoldet efter reglerne om tresidet passiv forædling, og opgørelsen selskabets revisor der konkluderede:

?Efter vor opfattelse sandsynliggør beregningerne, at Producenten i perioden 1. maj 1995 til 30. april 1999, har lidt et tab i størrelsesorden 3,2 mio. kr. og 3,8 mio. kr., som følge af den manglende anvendelse af reglerne om tresidet passiv forædling ved køb af færdigvarer fra Fjernøsten. Vi er ikke under vor gennemgang blevet bekendt med forhold, der afkræfter de i modellen anvendte forudsætninger.?

Responsum

Da det som nævnt var sagsøgernes opfattelse, at Speditøren som speditør havde været forpligtet til at rådgive om Producentens mulighed for at anvende toldreglerne, blev sagen indbragt for Vestre Landsret den 21. juni 2000, hvor Producenten af Speditøren krævede 3.000.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, subsidiært et af landsretten fastsat mindre beløb med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Speditøren påstod frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået af Producenten.

Om det principielle vedrørende rådgivning om tresidet passiv forædling, blev der stillet spørgsmål til Danske Speditørers responsumudvalg, der den 26. juni 2003 og 12. januar 2004 havde besvaret følgende spørgsmål således:

?Ved besvarelsen forudsættes det, at speditøren har stået for transporten til Danmark og fortoldningen i Danmark af færdigvarer produceret i Kina, samt at speditøren ikke har stået for eksporten af råvarer fra EU til Kina til brug ved produktionen i Kina.

Spm.1: Er det almindeligt i branchen, at speditører, der inden for tekstilbranchen er beskæftiget med den opgave, der er anført ovenfor, kender toldproceduren for 3-sidet passiv forædling?

Spm.2: Er der en kutyme, hvorefter en speditør, som udfører speditøropgaver som anført ovenfor for en kunde inden for tekstilbranchen, generelt skal rådgive kunden om muligheden for at anvende toldproceduren for 3-sidet passiv forædling?

Spm.3: Er der en kutyme, hvorefter en speditør, som udfører speditøropgaver som anført ovenfor for en kunde inden for tekstilbranchen, rådgiver kunden om muligheden for at anvende toldproceduren for 3-sidet passiv forædling, selvom speditøren ikke i forbindelse med udførelsen af den konkrete opgave er gjort bekendt med, at de råmaterialer, der anvendes ved produktionen af de importerede færdigvarer, har oprindelse i EU, men speditørens personale er bekendt med, at dette generelt er tilfældet?

Spm.4: Er der en kutyme, hvorefter en speditør, som udfører speditøropgaver som anført ovenfor for en kunde inden for tekstilbranchen, rådgiver kunden om muligheden for at anvende toldproceduren for 3-sidet passiv forædling, når den ansatte hos speditøren i forbindelse med udførelsen af den konkrete opgave er gjort bekendt med, at de råmaterialer, der anvendes ved produktionen af de importerede færdigvarer, har oprindelse i EU?

Svar: Nej.

Spm.5: Er det sædvanligt i branchen, at en speditør, som udfører speditøropgaver som anført ovenfor for en kunde inden for tekstilbranchen, generelt rådgiver kunden om muligheden for at anvende toldproceduren for 3-sidet passiv forædling?

Svar: Nej.

Svar: Nej.

Spm.6: Er det sædvanligt i branchen, at en speditør, som udfører speditøropgaver som anført ovenfor for en kunde inden for tekstilbranchen, rådgiver kunden om muligheden for at anvende toldproceduren for 3-sidet passiv forædling, selvom speditøren ikke i forbindelse med udførelsen af den konkrete opgave er gjort bekendt med, at de råmaterialer, der anvendes ved produktionen af de importerede færdigvarer, har oprindelse i EU, men speditørens personale er bekendt med, at dette generelt er tilfældet?

Svar: Nej.

Svar: Nej.

Spm.7: Er det sædvanligt i branchen, at en speditør, som udfører speditøropgaver som anført ovenfor for en kunde inden for tekstilbranchen, rådgiver kunden om muligheden for at anvende toldproceduren for 3-sidet passiv forædling, når den ansatte hos speditøren i forbindelse med udførelsen af den konkrete opgave er gjort bekendt med, at de råmaterialer, der anvendes ved produktionen af de importerede færdigvarer, har oprindelse i EU?

Svar: Ja.

Svar: Ja.

Spm.8: Er det sædvanligst i branchen, at en speditør, som udfører speditionsopgaver som anført ? ... ovenfor ... ? for en kunde inden for tekstilbranchen, rådgiver kunden om muligheden for at anvende toldproceduren for 3-sidet passiv forædling, hvis kunden i forbindelse med speditionsopdraget har oplyst den kundeansvarlige hos speditøren om, at de råmaterialer, der anvendes ved produktionen af de importerede færdigvarer, har oprindelse i EU, selvom kunden ikke efterfølgende i forbindelse med de enkelte toldopgaver har gentaget dette?

Svar: Ja.?

2-1

De tre dommere startede Landsrettens præmisser i enighed:

?Der er mellem parterne enighed om, at deres samarbejde er omfattet af NSAB 85.

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at de varer, som Speditøren fortoldede for Producenten, kunne have været omfattet af toldreglerne om tresidet passiv forædling i det omfang de udenlandske leverandører søgte en bevilling.

Producentens medarbejdere har forklaret, at de vil tro, at der på møderne har været talt om, at råvarerne stammede fra EU, men de har ikke med sikkerhed kunnet sige, at de har fortalt, hvorfra råvarerne stammede. Repræsentanterne for Speditøren har bestridt at have fået oplysninger herom, og det kan derfor ikke anses for bevist, at Producenten har gjort Speditøren bekendt med, at færdigvarerne fra fjernøsten var produceret af råvarer, der stammede fra EU-området. ?

Herefter delte de tre dommere sig i 2 lejre. Først flertallet på 2 dommere:

?Danske Speditørers responsumudvalg har svaret nej til spørgsmål 3, om det er kutyme, at en speditør inden for tekstilspeditøropgaver med transport til Danmark af færdigvarer produceret i Kina, hvor speditøren ikke har stået for eksporten af råvarer fra EU til Kina til brug for produktionen, rådgiver kunden om for at anvende toldproceduren for 3-sidet passiv forædling, selvom speditøren ikke i forbindelse med udførelser af den konkrete opgave er gjort bekendt med, at de råmaterialer, der anvendes ved produktionen af de importerede færdigvarer, har oprindelse i EU, men speditørens personale er bekendt med, at dette generelt er tilfældet. Responsumudvalget har også besvaret spørgsmål 2 med et nej, og det er således ikke kutyme, at en speditør inden for tekstilbranchen generelt skal rådgive kunden om muligheden for at anvende toldproceduren for 3-sidet passiv forædling.

Da det som tidligere anført ikke kan lægges til grund, at Producenten har fortalt Speditøren, at råvarerne stammede fra EU, og da det heller ikke kan lægges til grund, at Speditøren på anden måde var eller burde have været klar over, at dette var tilfældet, finder vi ikke, at Speditøren har begået en ansvarspådragende fejl i forbindelse med fortoldningen i Danmark af varerne fra Østen. Vi stemmer derfor for at tage Speditørens påstand om frifindelse til følge. ?

2mr:

Den tredje og sidste dommer så anderledes på forpligtelsen:

"Danske Speditørers responsumudvalgs svar på spørgsmål 1 fremgår, at toldproceduren for tresidet passiv forædling er almindelig kendt i speditionsbranchen. Det lægges til grund, at Speditøren, der var en stor aktør indenfor speditionsbranchen og havde et generelt kendskab til tekstilindustrien, gennem en årrække for Producenten fortoldede et betydeligt antal varer fra Fjernøsten. Speditøren havde et nært kendskab til Producentens virksomhed, herunder at Producenten havde flyttet sin produktion fra Danmark til udlandet. Speditøren havde også påtaget sig transport og fortoldningsopgaver for Producentens søsterselskab vedrørende varer produceret i Polen, som blev fortoldet efter toldregler om passiv forædling. Parterne havde en jævnlig kontakt dels vedrørende de enkelte opgaver, og dels aflagde Speditøren kundebesøg hos Producenten et par gange om året. Jeg finder efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte, at Speditøren har haft sådanne forudsætninger, at det har været nærliggende for Speditøren at afklare, om Producentens varer kunne fortoldes efter reglerne om tresidet passiv forædling, og ved at forsømme dette har Speditøren handlet erstatningspådragende.

Efter NSAB 85 § 29 skulle Producenten rejse sit krav overfor Speditøren inden 1 år efter det tidspunkt, hvor Producenten kunne konstatere sit krav. Det kan efter forklaringerne lægges til grund, at den indkøbsansvarlige hos Producenten på et kursus blev undervist i reglerne om tresidet passiv forædling, og at en af Producenten senere anvendt speditør under samme kursus gjorde den indkøbsansvarlige opmærksom på, at disse regler muligt kunne anvendes af Producenten. Det er efter bevisførelse uklart, om dette kursus fandt sted i august eller i oktober/november 1998. Da Producenten imidlertid først kan anses at have rejst krav overfor Speditøren den 22. december 1999, er Producentens krav under alle omstændigheder forældet efter den ovenfor anførte bestemmelse.

Med den begrundelse stemmer jeg også for at tage Speditørens påstand om frifindelse til følge. ?

Speditøren blev altså frifundet af alle tre dommere, men med 2 forskellige resultater.

-----