Online med Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen kan nu tilbyde elektronisk indberetning af mønstringsdata
Som led i regeringens handlingsplan "Danmark som Europas førende søfartsnation" fokuserer Søfartsstyrelsen blandt andet på at reducere de administrative byrder, der pålægges erhvervet, samt at sikre en effektiv, serviceorienteret og moderne søfartsadministration. Digital indberetning til Søfartsstyrelsen vil medvirke til at smidiggøre diverse indberetningspligter for erhvervet, og Søfartsstyrelsen arbejder derfor løbende på at kunne tilbyde elektroniske indberetningsmuligheder.
Elektronisk indberetning af mønstringsdata er et af flere digitaliseringsprojekter, der nu bliver søsat. Med elektronisk indberetning af besætningsskemaer vil rederne kunne slippe for manuel udfyldelse og indsendelse af hyrekontrakter, oplyser Søfartsstyrelsen.
-----