23948sdkhjf

’C’-fokus på transporterhvervet

Det konservative Folkeparti ser transporterhvervet som valutaindtjener

Det konservative Folkeparti ser transporterhvervet som valutaindtjener



Tre konservative ministre vil sætte fokus på transportbranchen som valutaindtjenende erhverv på linie med skibsfarten. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, justitsminister Lene Espersen og transportminister Flemming Hansen går derfor sammen om en vurdering af rammevilkårene i branchen.

Konservativt medlem af Folketingets Trafikudvalg, Allan Niebuhr, har i ’Industriens Dagblad’ skrevet, at staten bør fremme udviklingen i de erhverv, der bidrager til valutaindtjeningen og påpeget, at landtransporterhvervet hidtil har været overset i den forbindelse.

I Dansk Transport & Logistik mener man, at den politiske bevågenhed kommer i 11. time.

- Det er glædeligt, at ministrene har taget dette initiativ, for det er på høje tid, at vi får set på de betingelser, som danske vognmænd og andre transportører arbejder under i Danmark. Den skævvridning af konkurrencen, som er sket i forhold til udlandet, har betydet, at lastbiler og arbejdspladser er flyttet ud af landet, udtaler adm. direktør Erik Østergaard, DTL.

Han fremhæver, at alle prognoser spår en voldsom stigning i transportmængderne gennem Danmark i de kommende årtier, og at det er vigtigt, at bevare og udvikle det danske transporterhverv, så danske arbejdspladser for andel i væksten.

- Det er vigtigt med fokus på transporten, og på den baggrund glæder vi os i DTL også over, at Det Radikale Venstre, SF og Socialdemokraterne netop har fremlagt et beslutningsforslag i Folketinget til en samlet dansk strategi for godstransport, udtaler Erik Østergaard.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05