Indskrænkninger på Storstrømsbroen
Trafikken over Storstrømsbroen bliver midlertidigt indskrænket mellem 19. april og 15. september 2006, fordi broen skal males.
Den sydgående kørebane vil være spærret på en ca. 250 m lang strækning nord for broens sydende. Vejbanen skal bruges til arbejdspladsareal, og passagen vil blive signalreguleret, oplyser Vejdirektoratet, som oplyser, at Vejdirektoratet og Banedanmark desuden blive nødt til at lave kortvarige totalspærringer af begge kørespor, men kun på tidspunkter, hvor der er mindst trafik. Der vil i hele perioden være mulighed for passage for redningskøretøjer.
Alle særtransporter med langsomtkørende køretøjer bredere end 2,8 m skal køre over Farøbroerne.Samtidig er der ændret på ventepladserne for at opretholde sikkerheden. Ændringerne betyder, at ventepladserne i perioden vil være placeret: Nord for broen ved pendlerpladsen ved Bakkebølle med afgang kl. 4.00 på hverdage. Syd for broen ved overføringen i Gundslev med afgang ca. kl. 4.30 på hverdage. Særtransporter ledsages over Farøbroerne af en påkørselsdæmper med tavlefunktion.
-----