Arbejdsglæde der smitter
Og selv om der næppe er tvivl om, at Arbejdsformidlingen nok kunne være bedre til at foretage det match, der skal til, så er det ikke i sig selv nok at have statistikken på sin side. I dag er det jo mere end nogensinde afgørende med kvalifikationerne.
Transportområdet er et af de felter, hvor undersøgelser allerede nu viser, at der er opgaver, som virksomhederne går glip af, fordi de ikke har de folk, som skal udføre jobbet. Det er blandt de mest ærgerlige ordrer at miste.
Svaret er naturligvis, at der hurtigst muligt må ske en opkvalificering gennem uddannelse og efteruddannelse, men det er for det første noget, som tager tid og koster penge, og for det andet er der i dag adskillige sektorer, som efterspørger den samme arbejdskraftreserve. Senest har vi hørt, at danske ingeniørvirksomheder må sige nej tak til attraktive ordrer, fordi de ikke kan få de hjerner der skal til. Og hele byggeriet har længe efterspurgt flere folk.
Det er ikke svært at forudse, at der vil blive kamp om den kvalificerede arbejdskraft, hvis den sunde danske økonomi fortsætter, og det tyder de fleste solemærker på, selv om vi nu hører gammelkendte socialdemokratiske toner om en forøget offentlig sektor. Og det ville næsten være at føje spot til skade, hvis erhvervslivet i stor stil skal konkurrere med det offentlige om arbejdskraften. Selv om regeringer i dette land er aldrig så borgerlige, så er det aldrig lykkedes dem helt at tøjle det offentliges vækst ? både fordi der i vores moderne samfund er mange fornuftige opgaver at løse for den offentlige sektor og fordi der ser ud til at være et indbygget vokse-gen i en hvilken som helst forvaltning. Så selv om regeringen ofte bliver skældt ud for at spare og spare, som er det er faktum, at antallet af offentligt ansatte er steget.
Det har på mange måder været en hård kamp for danske virksomheder at skabe sig den position på markederne, som har skabt grundlaget for den velfærd, som alle vil bevare. Det er sket gennem dygtighed, kreativitet og vilje. Men det er ingen selvfølge, at vi står så stærkt, som vi gør. Derfor er det vigtigt med tiltag som forlængelsen af Østaftalen, som sikrer virksomhederne tilgang af nødvendig arbejdskraft fra de nye EU-lande. Derfor er det på høje tid, at ikke mindst transportvirksomheder sætter turbo på medarbejderuddannelser af enhver art og derfor er det nødvendigt, at den eksisterende kvalificerede gruppe af medarbejdere har lyst til at fortsætte - også når de grå hår kommer i overtal.
Der er velkendt, at der kommer færre unge ud på arbejdsmarkedet samtidig med, at efterlønsvalg og pensioneringer i stort tal dræner det selv samme arbejdsmarked. Det er et regnestykke med flere ubekendte, hvis man vil se det gå op. En af de ubekendte er således, hvorfor så mange i gruppen af midaldrende klynger sig så meget til udsigten til efterløn og lav pensionsalder som de giver udtryk for, at de gør.
De danske virksomheder er kendt for at give medarbejdere et helt andet råderum og et langt større ansvar for eget job, end man ser i noget andet land. Kvitteringen har mange steder været en større arbejdstilfredshed og selvfølelse. Det ses også af, at så mange af sig selv klarer lidt overarbejde derhjemme, uden at regne det for egentligt arbejde. Men hvis det fører til at nogle andre grupper af medarbejdere i virksomhederne føler sig presset, så ligger der måske en forklaring på den store interesse for tidlig afgang fra jobbet. Udfordringen ligger i at gøre den synligt store arbejdsglæde, som præger så mange danske virksomheder og medarbejdere, tilgængelig for hele arbejdsstyrken.
Det kræver vejvilje fra alle parter og det kræver fleksibilitet og nytænkning, men den danske model har før vist sin store styrke.
-----