23948sdkhjf

Så kan der køres grise

Vognmand John Steengaard i Højen lidt syd for Vejle, fik forleden leveret fire nye Renault Premium trækkere af typen Road med den kraftigste version af den nye DXi 11 motor i EURO3 version.

Motoren, der er produceret af AB Volvogruppen, har en slagvolumen på 10,8 liter, og en maksimalydelse på 440 hk samt et højeste drejningsmoment på 2000 Nm. Gearkassen i de fire nye lastvogne er af typen Optidrive II, der er en Renault-udgave af Volvos velfungerende I-shiftgearkasse.

To vognmandsvirksomheder

John Steengaard driver to vognmandsvirksomheder. En personlig ejet vognmandsforretning med ni lastvogne og selskabet Aktiv Transport ApS. Denne virksomhed er også hjemmehørende i Højen, og kører med to lastvogne inden for distributionssektoren.

Ugentlig transporterer John Steengaard flåde af specialbyggede lastvogne og trailere til grisetransport omkring 10.000 grise til slagterierne.

Vognmandsfirmaet er allerede nu forberedt på de nye arealkrav for grisetransport som træder i kraft inden for en anskuelig fremtid.

Arealkravet stiger fra de nuværende 0,35 m2 pr transporteret gris til 0,42 m2. De fire nye Premium er leveret af Renault Trucks afdeling i Kolding, hvor lastvognssælger Carsten Lykke har stået for salget. Opbygningen og afleveringsklargøringen på de fire nye Premium trækkere er udført af Kolding Lastvogns Center i Kolding.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.743