Som det på det seneste er fremgået af dele af dagspressen og flere nyhedsudsendelser på tv, er en borger (René Brandt) kommet noget i klemme i systemet i forbindelse med, at hans motorcykel blev stjålet fra Statens Bilinspektion, og mange så formentlig indslaget, hvor han efter at Højesteret i februar afviste hans erstatningskrav på 275.000 kr. mod Transportministeriet, fik foretræde for Justitsminister Lene Espersen, der erklærede sin sympati, men tilsyneladende og ret forståeligt ikke havde meget og have den i.

Da sagen indeholder interessante og principielle aspekter i relation til det generelle opbevaringsansvar, har jeg valgt at kommentere dommen ved denne lejlighed. Dommen belyser således bl.a. hvilke sikringsforanstaltninger domstolen nu om dage lægger vægt på ved bedømmelsen af, om det opbevarede har været behørigt afskærmet fra svage sjæle.

Det Offentlige er af naturlige årsager afskåret fra at påberåbe sig NSAB 2000 og de relativt lempelige regler, der findes i disse regler vedrørende opbevaringsansvaret, og i stedet falder man tilbage på en regel i Christian den V's Danske Lov fra 1683: DL 5-8-14, der groft sagt går ud på, at den, der opbevarer noget for andre, skal passe på det opbevarede på samme gode måde, som man vil passe på sine egne ting, og lige så groft sagt skal føre bevis for, at man som lagerholder ikke har kunnet undgå, at eksempelvis tyveriet har fundet sted.

Torsdag den 27. september 2001 kl. 18.30 blev Brandts motorcykel, der var uindregistreret, ved politiets foranstaltning indbragt til Statens Bilinspektion i Rødovre efter et færdselsuheld. Undersøgelsen af motorcyklen blev påbegyndt, men ikke afsluttet, fredag den 28. september 2001. Motorcyklen blev anbragt i en aflåst bygning, i det følgende kaldet specialafdelingen. Mandag den 1. oktober 2001 var motorcyklen forsvundet.

Det fremgik af sagen, at bilinspektionen anmeldte forholdet til politiet som indbrud i tidsrummet fra fredag den 28. september 2001 kl. 16.00 til mandag den 1. oktober 2001 kl. 03.00, og at der var stjålet en Harley Davidson motorcykel uden stel- og registreringsnummer.

Af politiets gerningsstedsundersøgelse af 2. oktober 2001 fremgik, at hele bilinspektionens område var omkranset med trådhegn på 180 - 200 cm. Mod vejen var der to dobbelte gitterporte forsynet med kraftige lukkeanordninger og låse samt kraftig skudrigel i bund. Specialafdelingen var beliggende midt på arealet i forbindelse med flere andre haller. Der var adgang til specialafdelingen via vestvendt elektrisk rulleport uden låsemekanismer. Hegnet var opklippet med klippeværktøj, og en port i hegnet umiddelbart i nærheden af hullet var blevet åbnet på en voldsom måde, formentlig ved at man havde fået løsnet skudriglen i bunden af porten og derefter trukket eller skubbet porten op, således at låse- og lukkemekanismen var ødelagt. I specialafdelingens rulleport var en plexiglasrude knust, hvorefter man ved indrækning havde kunne påvirke det elektriske system, således at rulleporten kunne åbnes.

Specialafdelingen var sikret med tyverialarmer fra Dansikring, hvilket bl.a. fremgik af skiltning på rulleporten. Af udskrift fra Dansikrings alarm og for perioden fra den 28. september kl. 16.00 til den 1. oktober kl. 03.00 fremgår, at alarmen i specialafdelingen blev tilkoblet den 28. september kl. 17.36. Alarmen blev frakoblet den 29. september kl. 09.51, tilkoblet kl. 11.44, frakoblet kl. 11.50 og tilkoblet kl. 11.55. Den 30. september blev alarmen frakoblet kl. 08.56 og tilkoblet kl. 10.44.

Den 22. oktober 2001 skrev Brandt til bilinspektionen i Rødovre med anmodning om erstatning. Ved skrivelse af 12. december 2001 afviste bilinspektionen kravet. I skrivelsen oplyste bilinspektionen bl.a., at der i hallen var installeret alarmanlæg, men at de, der havde fjernet motorcyklen, ikke havde aktiveret de installerede følere.

Brandt klagede over afgørelsen til Transportministeriet. Til brug for klagesagen oplyste bilinspektionen i Rødovre, at de loftsmonterede følere, som skulle have registreret indtrængning i hallen og fjernelsen af motorcyklen, ikke var korrekt justeret, og at det havde vist sig muligt at snige sig langs væggen uden at blive registreret af alarmen. Bilinspektionen oplyste desuden, at den opbrudte rulleport var forsynet med otte gennemsigtige ruder, og at ruderne var placeret i øjenhøjde. Kunderne kunne ved at gå tæt på ruderne kigge ind ad porten til specialafdelingen og derved se motorcyklen, inden den blev fjernet. Der blev ikke fjernet andre genstande i forbindelse med tyveriet af motorcyklen.

Ved skrivelse af 1. marts 2002 meddelte Transportministeriet, at man var enig i bilinspektionens afgørelse, hvorefter bilinspektionen ikke havde pådraget sig erstatningsansvar.

Det fremgår af sagen, at der i 2000 og 2001 indkom i alt 5 anmeldelser til politiet om indbrudstyveri hos bilinspektionen i Rødovre. I 2000 var der tale om et opklaret tyveriforsøg. I 2001 var der forud for det, der er omhandlet i denne dag, tre indbrud, hvoraf to var rettet mod bilinspektionens kontorbygning.

En medarbejder hos Dansikring forklarede i retten at bilinspektionen befandt sig på næsthøjetste af 6 trin. Rumfølerne dækkede nogle felter, men ikke hele rummet. Rumfølerne var stationære, således at de hele tiden dækkede samme område og kunne ikke manipuleres manuelt. Bilinspektionens personale kunne ikke justere rumfølernes dækningsområde. Hvis en rumføler blev brudt op, ville alarmen blive aktiveret. Efter hans forslag blev en del af kørebanen i specialafdelingen sikret, således at man ikke kunne bevæge sig rundt i rummet uden at blive registreret af en føler. Der blev installeret tre følere i specialafdelingen på de mest hensigtsmæssige steder. Rumfølerne blev installeret af en elektriker, som Dansikring indgik aftale med. Bilinspektionen var bekendt med, at der var tale om sikring i felter. Han var bekendt med, at følerne ikke dækkede området helt nede ved rulleporten. Rulleporten, der ikke var særlig kraftig, var ikke sikret med alarm. Man kunne have sikret rulleporten med en alarm, der gik i gang, hvis porten blev brudt op, hvilket ville have kostet 1.500 - 2000 kr. Alarmer minimerer risikoen for indbrud, fordi det stresser tyven, når alarmen går i gang. Dansikring kan ikke garantere kunden at komme til stede inden for et bestemt tidsrum, efter at en alarm er gået i gang.

I Landsretten anførte Brandts advokat, at Transportministeriet er erstatningsansvarlig på objektivt grundlag, idet politiet tvangsmæssigt besluttede, at motorcyklen skulle undersøges hos Transportministeriet. Opbevaringen hos Transportministeriet må derfor sidestilles med politiets beslaglæggelse efter retsplejelovens § 1018 b.

(Retsplejelovens § 1018 a indeholder en regel om at den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i en strafferetlig forfølgning har krav på erstatning for den derved tilføjede skade, såfremt påtale opgives eller tiltalte frifindes, uden at dette er begrundet i, at han findes utilregnelig, og reglen suppleres af en bestemmelse i § 1018 b, som siger, at erstatning på samme måde kan tillægges en sigtet, der som led i en strafferetlig forfølgning har været udsat for andre straffeprocessuelle indgreb.)

Hvis det ikke kunne antages, at Transportministeriet var erstatningsansvarlig på objektivt grundlag, havde Brandt anført, at Transportministeriet var erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregel, jf. Danske Lov 5-8-14, idet Transportministeriet ikke havde godtgjort, at opbevaringen var forsvarlig. Brandt havde herved gjort gældende, at Transportministeriet ved sin opbevaring af motorcyklen havde handlet ansvarspådragende, idet sikringen, herunder tyverisikringen, hos Transportministeriet var utilstrækkelig. Tidligere indbrud burde have givet Transportministeriet anledning til forbedring af sikringen. Transportministeriets medarbejdere, herunder medarbejdere fra andre synshaller, havde adgang til anlægget og kunne deaktivere alarmanlægget uden at benytte individuelle koder. Det var endvidere udokumenteret, at alarmen var tilsluttet, da tyveriet fandt sted. Motorcyklen kunne via ruderne i rulleporten ses udefra. Transportministeriet burde have været forsikret mod hændelig undergang af de opbevarede effekter.

Brandt gjorde gældende, at der var den nødvendige årsagssammenhæng mellem Transportministeriets ansvarspådragende adfærd og tyveriet, idet en tilstrækkelig tyverisikring måtte antages at have kunnet forhindre tyveriet.

Med hensyn til erstatningsopgørelsen gjorde Brandt gældende, at det måtte lægges til grund, at Brandt havde indkøbt dele, der var anvendt til motorcyklen for et samlet beløb af 274.015 kr. Hvis ikke denne genanskaffelsespris kunne anvendes som grundlag for erstatningsopgørelsen, måtte Transportministeriet som minimum erstatte motorcyklens handelsværdi, der var 265.000 - 300.000 kr., med fradrag af registreringsafgiften, der skønsmæssigt ville have andraget 60 - 80.000 kr.

Landsretten startede med at slå fast, at Transportministeriets ansvar for køretøjer, der som led i den almindelige administration af færdselsloven blev indbragt til undersøgelse hos bilinspektionen, hvilte på dansk rets almindelige erstatningsregel.

Efter politiets gerningsstedsundersøgelse lagde retten til grund, at tyveriet af motorcyklen fandt sted ved indbrud, hvor hegnet blev klippet op og rulleporten brudt op ved knusning af rude.

Bilinspektionens bygninger, herunder specialafdelingen, var sikret med tyverialarm. Motorcyklen, der var anbragt i specialafdelingen, vejede ca. 300 kg og kunne ikke umiddelbart trilles ud fra området, da forhjulet ikke kunne dreje rundt.

Retten fandt herefter ikke, at Transportministeriet havde opbevaret motorcyklen uforsvarligt. Det forhold, at tyverialarmens følere ikke, som forudsat af bilinspektionens personale, dækkede det område, hvor motorcyklen var placeret, blev således ikke fundet at kunne begrunde, at opbevaringen blev anset for uforsvarlig. Det blev herved bemærket, at der ikke forud for tyveriet havde været noget stort antal tyverier fra bygningen.

Transportministeriets frifindelsespåstand blev herefter taget til følge.

René Brandt indbragte sagen for Højesteret, der bl.a. fik forelagt nye forklaringer og bilag, og Højesteret henviste til, at motorcyklen blev indbragt til Statens Bilinspektion i Rødovre i forbindelse med politiets almindelige administration af færdselsloven. Ved afgørelsen af spørgsmålet om bilinspektionens (Transport- og Energiministeriets) ansvar for tyveriet af motorcyklen fandt Højesteret ikke grundlag for en analog anvendelse af retsplejelovens § 1018 b, men fandt, at det - i overensstemmelse med det almindelige udgangspunkt for ansvar i forvaringsforhold - måtte påhvile bilinspektionen (ministeriet) at godtgøre, at tyveriet ikke skyldtes fejl eller forsømmelse fra bilinspektionens side.

Så langt var de fem dommere i Højesteret enige. Herefter delte dommerne sig i én af de efterhånden sjældne dissenser, idet tre dommere havde følgende opfattelse:

"I perioden fra 1999, hvor alarmudstyret blev installeret, til oktober 2001 havde der været fire indbrud hos Statens Bilinspektion i Rødovre. Efter oplysningerne i skrivelsen af 8. februar 2002 fra Politimesteren i Hvidovre til Statens Bilinspektion sammenholdt med Jan Strøms forklaring må det lægges til grund, at der ikke forud for tyveriet af René Brandts motorcykel havde været indbrud i specialafdelingen.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder vi, at Statens Bilinspektion i Rødovre ikke opbevarede motorcyklen uforsvarligt. Vi stemmer derfor for at stadfæste dommen."

De to sidste af de fem dommere havde følgende opfattelse:

"Det må lægges til grund, at den såkaldte specialafdeling, i hvilken motorcyklen blev opbevaret, var blevet forsynet med tyverialarm, fordi der jævnligt skulle opbevares kostbare køretøjer i denne afdeling. Der var imidlertid alene tale om en feltovervågning, som hverken dækkede det område af afdelingen, hvor motorcyklen blev anbragt, eller den port, som blev brudt op i forbindelse med tyveriet. Allerede som følge heraf har ministeriet ikke godtgjort, at bilinspektionen havde truffet de foranstaltninger til sikring mod tyveri, som med rimelighed kunne kræves. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at bilinspektionen havde overladt den nærmere indretning af tyverisikringen til Dansikring, og at bilinspektionens medarbejdere efter det oplyste ikke var bekendt med de nævnte begrænsninger i overvågningen. Herefter, og da det ikke kan afvises, at tyveriet ville være blevet forhindret, hvis tyverialarmen var blevet udløst, finder vi, at der påhviler ministeriet erstatningsansvar.

Der var tale om en motorcykel, som René Brandt selv havde opbygget, og erstatningen må derfor som udgangspunkt opgøres som de samlede udgifter til genanskaffelse af de dele, som skulle anvendes til opbygning af en tilsvarende motorcykel. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte de foreliggende oplysninger og forklaringer, hvorefter René Brandt i forbindelse med opbygningen af motorcyklen havde afholdt udgifter på i alt knap 275.000 kr. Herefter, og da også senere prisstigninger må tages i betragtning, stemmer vi for at tage René Brandts påstand til følge."

René Brandt var således meget tæt på det ønskede resultat og kan sikkert ikke finde megen trøst i, at det Offentliges opbevaringsansvar nu er blevet yderligere belyst og om ikke andet vil være i stand til at yde fortolkningsbidrag til parallelle situationer, hvor sikkerheden i transportbranchen svigter.

-----