44 bryllupper hver dag
Produktionen af kølekasser hos Europas største trailerproducent kører i højt gear
Hver gang en kølekasse sættes på plads oven på bunden af en køletrailer på Schmitz' store kølevognsfabrik i Vreden kalder man det for et bryllup. Og det sker 44 gange hver dag for tiden.
Det bliver til mange nye køletrailere hver uge og løbet faktisk op på tusind stykker hver måned.
Trans Inform har netop besøgt produktionsanlægget, der ligger tæt på den hollandske grænse i det nordvestlige Tyskland.
Schmitz bygger her de kendte Ferroplast kasser, som groft sagt består af en sandwich med en stålplade yderst - en konstruktion som de er meget stolte af i Schmitz-regi, og som de uden blinken betragter som simpelthen den bedste konstruktion til en kølevogn.
Som teknikerne udtrykker det på fabrikken i Vreden: - Dit køleskab derhjemme har jo heller ikke blot en glasfiberplade yderst. Der er altid en stålplade.
Man producerer stort set udelukkende Ferroplast-kasser i de kendte standardmål til trailere m.v.
Fortsætte for fuld kraftI disse år har Schmitz Cargobull-koncernen sat nye rekorder med hensyn til produktionstal. Alligevel ser det ud til at udviklingen fortsætter for fuld kraft.
Hvert femte år plejer koncernen således at fordoble sit omsætningstal, og det ser nu ud til at ville ske igen.
Men det betyder også, at man en nødt til at se på, hvordan produktionen yderligere kan skrues i vejret på fabrikken. I forvejen er fabrikken et hightech anlæg, hvor man har indført masser af ny teknik.
Det har faktisk betydet, at fabriksanlægget er konkurrencedygtigt også i forhold til fabrikker, der f.eks. er placeret i lavtlønsområder.
Teknikerne forklarede under besøget, at man stiller meget store kvalitetsmæssige krav til produktionen af kølekasser.
Et højt tal
I 2005 byggede Schmitz Cargobull over 36.000 nye trailere på de i alt syv forskellige produktionsanlæg, der er spredt ud over Europa.
På det tyske hjemmemarked har Schmitz Cargobull 69 procent (statistik fra februar måned for de sidste tolv måneder bagud) af markedet for køletrailere. Det er et højt tal, når man tager i betragtning, at der også findes andre store tyske aktører på dette marked.
Foto: Schmitz fabriksbesøg marts 2006 001.jpg: Sidepanel klar til at indgå i en ny Ferroplast kølekasse hos Schmitz Cargobulls produktionsanlæg i Vreden i Vreden
-----