Sønderjysk leverandør med solide kundetilpassede løsninger
Platz & boelslund a/s har også været "ramt" af X-steering successen sidste år, som gav et stort salg af nye trailere til distribution.
Det er efterhånden et par år siden at Brdr. Platz, der er meget kendte som leverandører inden for transportverdenen, sammen med trailerforhandler Ib Boelslund oprettede trailerforhandlingen platz & boelslund a/s.
I starten forhandlede man tyske trailere, men inden for det sidste års tid er det stort set udelukkende den belgisk producerede trailer Renders, der har været firmaets hovedprodukt.
Takket være Renders X-steering, der er på vej til at trænge ind på hele distributionsmarkedet, har platz & boelslund a/s haft et rekordår i salg af nye trailere.
Virksomheden har domicil i Haderslev sammen med Brdr. Platz Karrosserifabrik, som af de to brødre Jens Erik og Jørgen Platz drives sideløbende med trailerforhandlingen.
Stor kompetenceKarrosserifabrikken, der snart har eksisteret i 30 år, producerer lad og opbygninger til såvel lette som tunge lastvogne samt til varevogne og påhængskøretøjer. Karrosserifabrikken forestår også montering af hydraulisk udstyr som kraner, hejs og lifte, og har stor kompetence på hydraulikområdet.
Firmaet er også SAWO-forhandler med servicering og forhandling af HIAB kraner, SAWO hejs, NOPA tip m.v.
Skræddersyet og standardBoelslund Handelsfirma ApS, der er medejer af platz & boelslund a/s forhandler SOR kølekasser i hele Skandinavien samt Närko trailere i Danmark.
Trailerforhandler Jens Erik Platz, siger til Trans Inform:
- Vores styrke ligger i, at vi kan levere alt det, som de andre ikke vil beskæftige sig med. Vi laver helt kundetilpassede løsninger som f.eks. Renders-traileren, der er leveret til Niels Pagh Transport A/S i Vejen.
- Vi kan let lave disse løsninger, hvor vi kan kombinere en standardtrailer med skræddersyede løsninger, som vi udvikler på vores egen karosserifabrik. Og kunderne kan f.eks. komme her og følge arbejdet, så de kan se hvordan produktet bliver.
2005 blev et rekord år for Renders i Danmark, og det ser ud til at fortsætte i år, hvor vi på nuværende tidspunkt har solgt langt over 1/3- del af årsbudgettet for 2006 slutter Jens Erik Platz.
-----