Har du fuld kontrol over din lastvogn?
Dette spørgsmål er mere aktuelt end mange erhvervschauffører har lyst til at svare på, når samtlige tænkelige situationer tælles med. Derfor har DaimlerChrysler lavet et skræddersyet kursus
- Et køreteknisk kursus - ikke noget for mig, siger mange erhvervschauffører. - Nu har jeg kørt lastvogn i 25 år, og de kan ikke lære mig noget.
Argumenterne er mange, når chauffører med mange års erhvervserfaring skal forholde sig til et køreteknisk kursus. Alligevel ser det ud til at holdningen stille og roligt er ved at ændre sig i en mere trafiksikker retning. For man kan altid lære noget nyt.
Personligt deltager jeg ofte i den slags kurser, og selv om det kan være svært at definere, hvad man har lært, så mindes man altid om, at man skal afpasse hastigheden til de øjeblikkelige forhold. De fysiske love kan ikke sættes ud af kraft og slet ikke, når det er galt DaimlerChrysler i København sit til at bedre trafiksikkerheden, og afholder skræddersyede kurser for sine kunder - eneste krav, er at man skal være Mercedes-kunde uanset om det er en taxi eller en lastbil
Jeg var med på et kursus, hvor en håndfuld lastvognssælgere fra Mercedes-forhandlere i Jylland deltog. Dette køretekniske kursus, blev ikke som eller afholdt i Roskilde men på
et lokalt køreteknisk anlæg i Viborg.
Forskellen mellem liv og død
I den teoretiske del af kurset fokuseres på vognens sikkerhedssystemer, som i en kritisk situation lige præcis kan være forskellen mellem liv eller død. Hvordan virker ABS og ESP og hvordan skal chaufføren agere for at få maksimalt glæde af de forskellige sikkerhedssystemer.
Også den enkeltes chaufførs adfærd og holdning blev udfordret, og instruktøren gennemgik bl.a. de nye skærpelser af straffene i Færdselsloven: Hvornår man får f.eks. klip i kørerkortet.
Resten af forløbet bestod i kørsel på banen med en lastvogn, i dette tilfælde en stribe Mercedes Atego'er, der er anskaffet sidste år. Alligevel så de allerede noget brugte ud. Så det var nok godt, at de pågældende førere kørte på en lukket bane og ikke ude i samfundet, da de lavede deres skader.
På anlægget blev der kørt undvigemanøvrer på glatbane, bremseøvelser på glatbane, stop og igangsætning op af en stejl glatbane, kørsel i glat kurve med provokeret udskridning m.v. Alt sammen øvelser, der måske aldrig bliver til virkelighed for nogen, mens andre pludselig vil stå direkte i situationen, når der pludselig skal handles hurtigt for at det ikke skal udvikle sig til et fatalt uheld.
En varm anbefalingKøretekniske kurser af denne art afholdes løbende og for stort set alle køretøjstyper, herunder også motorcykel. Man kan melde sig til som enkeltperson, par eller måske en større gruppe og medbringe sit sædvanlige køretøj, så man ikke skal køre i et fremmed køretøj.
Personligt kan jeg kun anbefale, at man en gang imellem lige få prøvet af, hvordan det er, når ABS'en for alvor træder i kraft - og har man ESP på sin vogn, er det endnu bedre lige at få prøvet det, inden det virkelig er alvor.
Er du Mercedes ejer. Så er det blot at kontakte forhandleren og høre om hvordan du kan komme med på det skræddersyede Mercedes kursus.
-----