23948sdkhjf

En ægte spansk arbejdshest

Off-road lastvogn på fire aksler med gode egenskaber i terræn

Off-road lastvogn på fire aksler med gode egenskaber i terræn



IVECO har ikke været ret meget fremme i registrerings-statistikkerne de sidst par år og der er heller ikke solgt mange Iveco lastvogne indenfor bygge- og anlæg

Men Iveco-koncernen producerer faktisknogen af de bedste terrænkøretøjer, der findes. Så det er ikke uden grund, at der eksempelvis findes mange Iveco lastvogne i de militære lastvognsflåder i flere europæiske lande - bl.a. Danmark.

Jeg har prøvekørt en typisk fireakslet IVECO Trakker med typebetegnelsen AD 340T44, der jo er produceret i Spanien. De tider hvor Iveco-mærket automatisk blev

Forbundet med Italien er faktisk helt fordi for produktionens vedkommende.

Off-road serierne Trakker produceres på det tidligere Pegaso produktionsanlæg i Madrid, mens Stralis-serierne bygges på anlægget i Ulm Sydtyskland.

Den tidligere Iveco lastvognsfabrik i Torino er nu motorfabrik

Typisk dansk

Trakker-serien kom i slutningen af 2004 i en nyopdateret version og er først gradvis blevet introduceret i Danmark i løbet af 2005.

Og denne fireakslede Trakker kan med rette kaldes en typisk dansk entreprenørvogn. Motoren i testvognen er den velkendte Cursor 13 motor på 12,9 liter slagvolumen i EURO3 udførelse, som takket være Cursorteknikken, der giver en variabel turbogeometri, har en topydelse på 440 hk / 2100 nm.

Gearkassen er det virkelige interessante i denne vogn. Den er nemlig lidt foran sin tid. Det er en EuroTronic AS 12S2301 (OD) med automatisk / semiautomatisk gearskifte - i virkeligheden en ZF gearkasse, af typen AS Tronic med automatiseret gearskifte i en Iveco-udførelse, der er kendt for at være et virkelig godt valg.

Mange vognmænd og for den sags skyld også chauffører, slår stadigvæk nærmest korsets tegn for sig, når talen falder på automatiseret gearskifte - og så i en entreprenørlastvogn. Men mange af disse tvivlere vil inden så forfærdelig lang tid komme til at ændre trosretning. Det automatiserede gearskifte er på vej ind og det vil blive på markedet - stol blot på det.

Gearkassen i denne Iveco Trakker er udstyret med en virkelig god finesse som jeg aldrig tidligere har haft lejlighed til at prøve, og som andre lastvognsleverandører nok snart bliver nødt til at gøre efter: En kontakt på instrumentbrættet som nærmest sætter den normale tilkoblingsprocedure ud af drift og blot stille og rolig sætter i gang.

Mange brugere af gearkasser med automatiseret gearskifte klager nemlig ofte over, at det kan være et problem at sætte i gang i dårligt føre. Men problem løser denne kontakt. Under min testkørsel holdt jeg stille et stykke oppe på en bakke i en grusgrav med tilkoblet kærre og fuld last. Herefter blev der trykket på kontakten for igangsætning og håndbremsen blev sluppet samtidig med at der blev givet gas. Stille og roligt satte vognen i gang. Når man så allerede har forvalgt med gearvælgeren skifter den hurtigt op i det rigtige gear, når vognen er kommet i gang. Denne funktion sikrer igangsætning under ekstreme forhold.

I øvrigt er Trakkeren udstyret med en gearvælger, som er placeret, hvor gearstangen tidligere sad. Kommende eksemplarer af Trakker vil nok inden så længe få erstattet gearvælgeren, med tre vippekontakter i instrumentbrættet, som allerede er blevet vist i nye Stralis-modeller.

Godt indtryk

En testkørsel i det østjyske med en vogntogsvægt på 46,7 ton (en SAWO kærre var tilkoblet) efterlod et godt indtryk af Trakkerens egenskaber, både ved kørsel på motorvej, landevej, kommuneveje, grusveje, off-road og ved kørsel op ad stejle bakker. Iveco'en klarer det bare.

En bakke med en stigning på ca. 16 % klares uden problemer. Gearkassens gearvælgerrobot klarede en flot nedgearing et stykke op af den stejle bakke. En nedgearing jeg ikke ville have været i stand til selv at gennemføre med en manuel betjent gearkasse, uden at vognen måske ville have komme til at holde stille.

Gearkassen skifter perfekt uanset kørslen. Vil man spare lidt på brændstoffet er det blot et spørgsmål om at træde med det korrekte tryk og den rette følelse på speederen og måske lige skifte gear lidt tidligere end robotten ville gøre det ved selv at påvirke gearvælgeren. Vognens har et middelsvært entreprenørchassis med to foraksler på hver otte ton og en tandembogie på nitten ton.

Vognens førerhus er den smalle og korteste version, hvor man fra førerpladsen her et godt udsyn. Til gengæld vil det være bedre med en lidt længere version, så der kan blive lidt mere plads i længderetningen. Skal man sammenligne med f.eks. MANs mindste førerhus på TGAserien og Mercedes Axor er der ikke den store forskel.

Af kritiske punkter kan nævnes at Trakkerserien desværre ikke er udstyret med det højt skattede cockpit og tilhørende kontroldisplay som Stralis-serien kører med.

IVECO Trakkeren er en rigtig off-roadslider om også kører godt ud af vejen. Denne version havdeen 440 hk motor og kan fås i en 480 hk version. I Danmark er der nok mange som gerne vil have en lastvogn af denne type og størrelse med den kraftigste version på 560 hk, som snart kommer i Stralis-serien.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127